Kendte11. januar 2024

Ups! Her falder "Mean Girs"-stjernen Reneé Rapp pladask på røven

Den unge skuespillerinde Reneé Rapp havde måske lidt for meget fart på, da hun onsdag væltede ud af døren med champagnen i hånden
Reneé Rapp til verdenspremieren på "Mean Girls".
Reneé Rapp til verdenspremieren på "Mean Girls".
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Festlig filmvisning: Pink premiere på "Mean Girls"

Det har været en række heftige dage for den amerikanske sangerinde og skuespiller Reneé Rapp.

Hun har netop haft premiere på den længe ventede "Mean Girls"-film, hvor hun spiller rollen som den uforglemmelige Regina George.

Onsdag aften var hun et smut forbi "The Late Show" med Stephen Colbert, hvor der naturligvis skulle gøres reklame for selv samme film.

Men der var også en fødselsdag, der skulle fejres, og noget tyder på, at sangfuglen havde fået lidt for meget af champagne, da det nu 24-årige stjerneskud forlod tv-studierne i New York City.

Reneé Rapp fejrede sin fødselsdag med både champagne og et Stephen Colbert-besøg.
Reneé Rapp fejrede sin fødselsdag med både champagne og et Stephen Colbert-besøg.
 Foto: Abiy/Backgrid/Ritzau Scanpix

Rapp, der havde en champagneflaske i hånden, tog et farligt fald, der blev foreviget af de fremmødte fans og fotografer.

Det så da også noget voldsomt ud, da hun bragede mod asfalten, men hun var heldigvis hurtigt på benene igen.

Og "The Sex Lifes of College Girls" lader ikke til at mangle selvironi, for hun kunne ikke lade være med at grine stort af sit eget fald.

Faldet kostede Rapp et par strømpebukser, hvilket hun efterfølgende kunne bevise over for sine 1,4 millioner følgere på Instagram.

- Faldt før jeg var fuld. Tillykke med fødselsdag til mig, skriver hun til et opslag af sig selv i fuld gang med at smage på champagneflasken, som altså ikke tog nogen skade.

Reneé Rapp spillede første gang rollen som Regina George, da den populære fortælling fik premiere på Broadway i New York.

Det var dog oprindeligt Rachel McAdams, der spillede rollen i filmen af samme navn fra 2004.

"Mean Girls" kan ses i biograferne nu.

Hør også det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor Niels "Moster Niller" Laigaard er gæst:

Sponsoreret indhold