Kendte8. februar 2019

Klamt! Unge drikker te brygget på brugte tamponer for at blive skæve

Det er altså en kop te, vi ikke lige har lyst til at prøve
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uigphotos055608.jpg
 Foto: MEGA

Vi kan godt lide te, men vi må godt nok indrømme, at den te, som vi nu vil fortælle jer om, bestemt ikke er en, der kommer på menuen hos os.

I Indonesien er unge nemlig begyndt at drikke te brygget på trusseindlæg og tamponer.

Det skriver Straits Times.

Den specielle bryg skulle angiveligt give en mindre buzz og en følelse af at være skæv.

Det er limen i tamponerne, der gør, at de unge bliver skæve, når de drikker den noget specielle te.

Det er primært hjemløse unge i Indonesien, der er begyndt at drikke teen, og selvom de gerne vil bruge ubrugte tamboner og bind, så går de nogle gange til yderligheder og bruger brugte tamponer, når de bliver desperate.

Ifølge Straits Times er den klamme drik ikke et nyt fænomen i Indonesien. Allerede for to år siden fik myndighederne første gang nys om, at de unge hjemløse var begyndt at bruge tamponer og trusseindlæg til at blive skæve.

Det skulle angiveligt være Indonesiens stramme love omkring euforiserende stoffer, der gør, at de unge er begyndt at finde andre måder at gøre tingene på.

- Materialerne, de bruger, er legale, men de bliver ikke brugt på den måde, som de skal, så det ender med at blive et euforiserende stof, fortæller myndighederne til Straits Times.

Sponsoreret indhold