Kendte8. marts 2022

Undrer du dig også? Derfor er der ingen ”MasterChef” tirsdag

TV3 er lige nu i fuld gang med den ottende sæson af amatør madlavningskonkurrencen ”MasterChef”, der normalt sendes mandag til torsdag. Men i denne uge mangler der et afsnit
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/masterchef_dommere.jpg
 Foto: NENT

Allerede fra mandag kunne seere af den ottende sæson af ”MasterChef” gå på Viaplay for at se de fire programmer for hele ugen, mens de sendes hver aften klokken 19 på TV3.

Eller, det troede de fleste i hvert fald.

For på programlisten på Viaplay er der rigtig nok mandagens afsnit, nummer 21 – men så er det næste i rækken 23 og dernæst 24. Det kunne i første omgang se ud til at være en fejl.

Men svaret ligger et helt andet sted.

I denne sæson af ”MasterChef” er der nemlig hver dag et nyt tema i køkkenerne, mens de indledende runder pågår.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/masterchef_s08_e21_pic01.jpg
 Foto: Nent Group

Mandag var teamet "Oktoberfest". Foto: Nent Group

Tirsdag skulle teamet have været madkulturen i Rusland, hvilket har fået produktionen bag til at trække hele udsendelsen tilbage:

– Af respekt for situationen i Ukraine har vi valgt ikke at bringe det seneste afsnit af MasterChef, hvor teamet er madkulturen i Rusland, oplyser NENT Group.

Eftersom tirsdagens udsendelse ikke bliver vist, hverken på TV3 eller på Viaplay, kan vi allerede nu afsløre, at det er Robin Olsson, der måtte forlade "MasterChef"-studiet og smide forklædet i køkkenet.

Sponsoreret indhold