KendteI går

Under niveau: Gilli får hård kritik midt i skattesag

Tiltalen mod Gilli påvirker hans præstation på scenen, lyder det fra en anmelder, der kalder rapperens optræden "under niveau"
Gilli havde øjensynligt svært ved at koncentrere sig 100 procent under Grøn Koncert, efter tiltalen om grov skattesvig.
Gilli havde øjensynligt svært ved at koncentrere sig 100 procent under Grøn Koncert, efter tiltalen om grov skattesvig. Her er han på Smukfest i 2024.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Skattesnyd i millionklassen: Sådan lyder alle anklagerne mod Gilli

3,3 millioner kroner. Så meget er Gilli anklaget for at have undladt at betale i skat.

Den 33-årige rapper nægter sig skyldig, men tiltalen ser ud til at gå gevaldigt udover hans optræden.

I hvert fald hvis man skal tro på meldingen fra musikmediet Soundvenue, der har anmeldt Gillis præstation på Grøn Koncert.

Forleden lagde festivalen vejen forbi Tårnby, men rapperen havde tilsyneladende ikke helt hovedet med.

Ifølge Soundvenues anmelder var hans koncert nemlig hjemsøgt af sagen. Mens han i 2021 var en af landets bedste live-kunstnere, får denne optræden kun tre ud af seks stjerner af anmelderen, der kalder præstationen sjusket og "under niveau".

- Han løsnede aldrig helt op, og han lignede tit én, der havde meget vigtigere ting at tænke på, end at dedikere sig 100 procent til koncerten, lyder det i anmeldelsen.

Derudover skulle Gilli angiveligt flere gange være faldet over sine egne linjer.

Skattesnyd i millionklassen

Gilli, der bærer det borgerlige navn Kian Rosenberg Larsson, er tiltalt for fire forhold og nægter sig skyldig i grov skattesvig.

Ifølge politiet har han mellem 2016 og 2019 unddraget skattemyndighederne 3,3 millioner kroner ved at indtaste urigtige eller vildledende oplysninger i TastSelv-systemet.

Det fremgår af sagens anklageskrift, at anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf samt tillægsbøde til Gilli.

SE og HØR har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Gilli og hans forsvarsadvokat. Men sidstnævnte har gjort det klart, at de ikke ønsker at udtale sig.

sidste år kunne SE og HØR afsløre, at han i 2021 udrejste fra Danmark og har slået sig ned i Portugal. Han har således tilsyneladende haft bopæl i udlandet under politiets efterforskning, og mens han har været tiltalt for skatteunddragelse.

Sponsoreret indhold