Kendte16. oktober 2020

Umut Sakarya raser over influencer: - Knep dig selv!

Normalt er Umut Sakarya lutter smil og vittigheder, men en dansk influencer har fået kendiskokken op i det røde felt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der skal meget til at gøre den ellers normalt så glade Umut Sakarya gal i skralden.

Men det har en dansk influencer formået at gøre via en besked på Instagram. Her spørger influencer, som hedder Caroline, om hun og et ukendt selskab må komme og besøge Umuts fastfood-mekka Guldkebab.

Og det er vel at mærke uden at betale for maden på normal vis. Måltidet vil influenceren nemlig betale for ved at reklamere på Instagram.

- Hej Umut. Må vi komme på besøg på søndag og spise guld kebab og meter kebab med bearnaise ved siden af og fritter – så laver jeg det lækreste på Instagram?, spørger den anonymiserede influencer.

Den forespørgsel får Umut til at tænde af. Især i en corona-tid, hvor restauranterne er ramt af restriktioner og kæmper for bare at overleve.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/umut_tsl_20200810_0005.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Umut ejer restauranten Guldkroen, som er kendt for sin traditionelle danske mad (Foto: Thomas Laursen)

- Kære Caroline, lad os lige få det her på det rene. Tigger du om gratis kebab til 55 kr.? Det den tiende besked, du sender, hvor du hentyder til, at du vil have det gratis, skriver Umut i sit svar influenceren og fortsætter:

- Helt ærligt, du burde skamme dig over dit tiggeri. Du ligner ikke en, der mangler penge til at kunne få noget at spise. Hvor er det usmageligt og grådigt, at du i disse corona-tider uden skam tigger fra restauranter, der har det så hårdt.

Det er tydeligt at mærke, at det ikke er første gang, den dansk-tyrkiske flæskekonge bliver spurgt af Instagram-kendisser, om de kan spise gratis hos ham.

- Jeg regner ikke med, at jeg er den eneste, du har skrevet til. Havde jeg været det, havde sikkert også kendt til min holdning til sådan nogle snyltere som jer. Nej, du får intet gratis hos mig. Gå og knep dig selv, slutter Umut af.

Se opslaget her:

Sponsoreret indhold