Ulykkerne fortsætter for Mai Mercado: Manden er blevet opereret

LÆS OGSÅ: Syg med kræft: Flere ulykker rammer Mai Mercados familie
To operationer på under en uge. Sådan ser virkeligheden ud for Det Konservative Folkepartis Mai Mercado og hendes mand, Christopher Mercado.
I torsdags lå Mai Mercado selv på operationsbordet. Den 15. august afslørede hun, at hun var ramt af brystkræft, og få dage senere måtte hun gennemgå en operation i fuld narkose.
Fem dage senere var hun tilbage på hospitalet – denne gang som pårørende.
Tirsdag blev hendes mand nemlig opereret for to brud ved kindbenet.
"I torsdags lå jeg selv i narkose og blev opereret for kræft – og i går var det Chris’ tur til at komme på operationsbordet," skriver hun i et opslag, som er blevet delt på Facebook.

"Han skulle have opereret de to brud, han har fået ved kindbenet. To gange indenfor en uge har jeg befundet mig på en hospitalsstue – først som patient, sidenhen som pårørende. To meget forskellige oplevelser."
For Mai Mercado var det en helt anden og faktisk også sværere følelse at stå ved siden af operationssengen end selv at ligge i den.
"Først at ligge dér selv, i hospitalsskjorte, med drop i armen og fuld narkose i vente. Man er lidt uden kontrol, og alt afhænger af, at andre passer på én. Og så – bare fem dage efter – at stå ved siden af sengen og se den, man elsker, være i samme situation."
Mercado bruger samtidig opslaget til at sende en stor tak til sundhedspersonalet.
"Én ting er helt sikkert: Vi har oplevet en omsorg og professionalisme fra sundhedspersonalet, som vi ikke kan være taknemmelige nok for," skriver hun og tilføjer, at der nu venter restitution og nye kræfter.
Se hele Mai Mercados opslag her: