Kendte18. februar 2023 (opd. 18. februar 2023)

Ulykkelige Sussi: Nu er Leo død

I nat åndede Leo ud for sidste gang
Sussi og Leo
I mere end 50 år optrådte og levede Sussi og Leo sammen. Men nu må Sussi fortsætte alene.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Sussi afslører - sådan var Leos sidste tid

I nat trak Leo vejret for sidste gang på hjemme i Saltum. Den nordjyske musiker havde sin elskede kone ved sin side.

- Godmorgen kære alle i søde og dejlige mennesker derude. Så er Leo sovet ind i eget hjem. Vi kom hjem i går.

- Jeg er så utroligt taknemlig, for alle de søde hilsner vi har fået, det har varmet, og hjulpet rigtigt meget i denne tid, skriver hun blandt andet på Instagram.

Siden midten af december har Leo været alvorligt syg, da han blev ramt af tarmslyng. Han var så syg, at Sussi tre gange fik at vide, at hun ikke skulle regne med at få sin mand med hjem fra sygehuset igen.

Men Leo kæmpede sig tilbage og i slutningen af januar var han så frisk, at han blev udskrevet fra sygehuset og kom med Sussi hjem til Saltum. Her fik han lidt over to uger, før han blev dårlig igen lørdag morgen.

Han var konfus og derfor ringede Sussi efter vagtlægen. Hun kunne ikke umiddelbart sige, hvad der var galt, så de tilkaldte en ambulance.

På sygehuset lød den nedslående besked at Leos nyrer og lever var stået af, og der var ikke andet at gøre, end at smertedække den gæve nordjyde og give ham kærlig behandling.

Det sidste sørgede Sussi for, hun var det meste af tiden ved Leos side, hvor hun forsøgte at holde Leo opdateret med, hvor mange hilsner, der strømmede ind til ham.

Nu er der blevet stille og Sussi kommer til at savne sin livsledsager gennem knap 52 år.

- Det, jeg kommer til at savne mest, er Leos entusiasme og hans snakke om hans historier og hans skakspil. Men det er sådan nogle ting, som han ikke har gjort det sidste stykke tid, så det savner jeg allerede, sagde Sussi tidligere på ugen til SE og HØR.

SE og HØR kondolerer og ønsker Leo en god rejse.

Sponsoreret indhold