Annonce
Kendte3 timer siden

Ulrik WIlbek sendes afsted med "gyldent håndtryk": Så meget får han

Den nu tidligere Viborg-borgmester kan glæde sig over, at der tikker et pænt beløb ind på kontoen
Borgmester Ulrik Wilbæk er lige en tur forbi stadionhallen, et kvarter før valghandlingen udløber. KV21: Valgaften på Viborg Rådhus, tirsdag den 16. november 2021.. (Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix)
De fleste husker nok Ulrik Wilbek for de mange meritter som håndboldlandstræner på både kvinde- og herresiden. I 2018 blev han borgmester i Viborg Kommune.
 Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Ulrik Wilbek har mistet sin mor: Birgitte Wilbek blev 96 år

67-årige Ulrik Wilbek er som bekendt færdig som borgmester i Viborg Kommune. Det sker efter otte år på posten.

Den tidligere håndboldtræner besluttede sig allerede sidste år for ikke at stille op ved det netop overståede kommunalvalg. Den populære herre kan sågar sige farvel med et heftigt "gyldent håndtryk".

Det skriver TV MIDTVEST.

Det er sådan, at afgående borgmestre, der stopper uden at have et nyt job, bliver sendt afsted med et "gyldent håndtryk".

Ifølge mediet får man halvanden måneds løn, for hvert år man har siddet som borgmester.

Det betyder i Wilbeks tilfælde, at der tikker lige under 1,7 millioner ind på kontoen.

En dejlig "afskedsgave", når man nu selv havde besluttet sig for at smutte alligevel.

Hæsblæsende år

Det seneste års tid har været et voldsomt et af slagsen for Ulrik Wilbek.

Først kom det frem, at han og hustruen Susanne Munk Wilbek var flyttet fra hinanden.

Ikke lang tid senere stod håndboldikonet så frem med en ny bare 35-årig kæreste.

I oktober mistede han så sin mor, Birgitte, der blev 96 år.

Annonce

Sponsoreret indhold