Ulla Terkelsen: - Han er alt for stiv

Rettelse: Af en tidligere version fremgik det, at Mads Knarreborg optrådte på Heartland Festival. Det gjorde han ikke. Det er naturligvis hans optræden i Cirkusrevyen, Ulla Terkelsen kærligt kritiserer.
Solen skinner på Fyn og på Ulla Terkelsen til dette års Heartland Festival.
Men den skinner ikke ligeså kraftigt på skuespiller Mads Knarreborg, som i øjeblikket parodierer den førnævnte legendariske, tv-hertuginde Ulla Terkelsen i Cirkusrevyen.

I hvert fald ikke ifølge Ulla. Hun har lidt svært ved at genkende sig selv.
- Jeg synes, han er alt for stiv, fortæller hun under en talk med korrespondentkollega Stephanie Surrugue. Og kritikken stopper ikke der.
- Og hans hår er alt for spidst.
Mads Knarreborg, der især er kendt for serierne "Hvide Løgne" og "Nynne", fik ikke selv hele sandheden at vide fra den erfarne korrespondent, da hun kommenterede hans præstation.

Her sagde hun blot: Eeeej, hvor er det godt.
Nu er tørklædernes dronning, der i øvrigt er 79 år ung, kommet i samme liga som vores helt egen dronning, Margrethe.
For hun blev parodieret af Ulf Pilgaard tilbage i 2021 i selvsamme revy.
SE og HØR er på Heartland Festival. Har du et tip eller ser du noget, vi ikke må gå glip af, så send det endelig i indbakken til Aviaya.hansen@seoghoer.dk eller på SE og HØR’s DM på Instagram, som altid er åben.