Kendte10. november 2020

Ulf Pilgaards 80-års fødselsdag: Et værre puslespil

Revylegendens runde dag på søndag bliver dikteret af det skrappe forsamlingsforbud.   
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ulf.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Han er vant til en fyldt sal, men 15. november – på revykongens 80-års fødselsdag – må Ulf Pilgaard nøjes med et noget mindre publikum.

Eller det vil sige, gæsterne kommer i hold for at leve op til regeringens forsamlingsforbud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulf_1_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Ulf blev forleden hyldet på scenen i Imperial for sin rolle i biografaktuelle “Julemandens Datter 2”. (Foto: Lars H. Laursen)

- Det er et værre puslespil, for vi må kun være 10 ad gangen. Det bliver en reception, for det kan ikke lade sig gøre på andre måder. Men jeg vil gerne have, at der sker noget, så vi laver et event ud af det. Det bliver en reception med skiftende hold af gæster, men det kan vi godt finde ud af, siger Ulf Pilgaard til SE og HØR om sin noget specielle fødselsdag.

Travl herre

Det er dog ikke kun fødselsdagsfejringen, som optager Ulf Pilgaard, for i modsætning til mange andre skuespillere i denne coronatid har den aldrende legende faktisk meget at se til.

- Jeg har skide travlt. Jeg har nok at lave. Jeg har lige lavet en serie til TV 2 som kommer til december, “Grethes Jul”. Der har været nogle aflysninger af foredrag, men der er også nogle, som gennemfører med afstand, lyder det fra revykongen.

Og når både 80-års dagen og arbejdet er overstået, venter julen lige om hjørnet, hvor Ulf igen kommer på hårdt arbejde.

- Det er med gåsesteg, og det er mig, der laver maden. I gamle dage var det min kone, men heldigvis er der YouTube, så man kan se, hvordan man skal lave det.

Læs meget mere om Ulf Pilgaard i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold