Kendte20. juli 2023

Uhyggelig video: Kan du kende hende?

Kim Kardashian er næsten ikke til at kende i en ny trailer, hvor hun optræder sammen med modellen Cara Delevinge og skuespilleren Emma Roberts
Iværksætteren og influenceren kan snart skrive endnu en rolle på sit efterhånden omfattende CV.
Iværksætteren og influenceren kan snart skrive endnu en rolle på sit efterhånden omfattende CV.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Da det blev offentliggjort, at Kim Kardashian skulle medvirke i den populære serie American Horror Story, var mange af seriens fans utilfredse med beslutningen.

Men måske får de utilfredse seere grund til at genoverveje den indstilling, når de har set den første trailer til serien, som netop er blevet offentliggjort.

For Kim er næsten uigenkendelig i første American Horror Story: Delicate-traileren, hvor hun - iført isblond paryk og blodrøde læber - vugger en nyfødt i et ret så creepy klip.

På rollelisten finder man også den britiske model Cara Delevingne.
På rollelisten finder man også den britiske model Cara Delevingne.
 Foto: Ritzau Scanpix

I videoen kører en række uhyggelige billeder hen over skærmen, hvorefter et æg falder fra en fuglerede og en tom krybbe rokker frem og tilbage. SKIMS-grundlæggeren er iført et par albuelange sorte handsker, blegede øjenbryn og ekstremt lange falske øjenvipper.

Seriens skaber Ryan Murphy har fortalt om valget af Kim Kardashian:

- Kim er blandt de største og klareste tv-stjerner i verden, og vi er glade for at byde hende velkommen til American Horror Story-familien.

- Emma (Roberts red.) og jeg er begejstrede for at samarbejde med en sand kulturel kraft. Halley Feiffer har skrevet en sjov, stilfuld og i sidste ende skræmmende rolle specielt til Kim, og denne sæson er ambitiøs og ulig noget, vi nogensinde har gjort, fortæller han.

Og Kim Kardashian er da heller ikke fremmed for skuespillet. Udover at være hovedperson i sin egen reality-serie, har den 42-årige mogul en del erfaring allerede. Hun har haft gæsteoptrædener i bl.a. Saturday Night Live, How I Met Your Mother og CSI:NY.

Sponsoreret indhold