Kendte1. september 2021

Ugens stjerner: Thomas Delaney fylder 30 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 1. september til og med tirsdag den 7. september.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Ugen kan give dig muligheder, som måske bedst kan realiseres i udlandet. Du har flere kontaktpersoner til rådighed, så hold dig ikke tilbage. Men måske er det snarere den anden vej rundt, at andre har brug for dine erfaringer, lige netop i denne sag.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Marianne Jelved: Fylder 78 år den 5. september

Michael Meyerheim: Fylder 72 år den 5. september

Kirsten Siggaard: Fylder 67 år den 7. september

FISKENE

19. februar-20. marts

Samarbejde og parforhold er i centrum. Det kan handle om tillid, hvor du er i tvivl og måske også fornemmer forkert. Din ellers så skarpe intuition kan være knap så klar, så vent med at tage diverse beslutninger. Hold lav profil, og se til fra sidelinjen.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Vent med beslutninger, til du er mere afklaret. Lad ikke forvirringen få overtaget uden grund. I stedet kan du bruge tiden på at få trimmet din fysik, hvor det er de små ting, der gør en forskel. Alternative behandlinger ligger lige for – her skal du ikke tænke, men mærke.

TYREN

21. april-21. maj

Find en god balance i hverdagen. Du kan starte med at finde ernæring, der passer til din situation lige nu, og derefter finde en god rytme med træning. Det er særlig vigtigt, at du får dine sanser stimuleret – især ved at gøre noget særligt ud af det kulinariske i det daglige.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du skal lige tænke dig om en ekstra gang, inden du tager fat på dine opgaver. Situationen er ny, så du må lige sondere terrænet. Får du styr på tingene, så skal du nok komme i mål. Handler det om at formidle strategier, er tiden særdeles velegnet til det.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Måske ser du anderledes på tingene i denne uge, og det giver dig en anden tilgang til de opgaver, som ligger foran dig. Giv dig tid til research – gå helt ned i detaljerne, for det kan styrke sammenhængen i dit arbejde. Tiden er velegnet til at fortælle dine nære om dine planer.

LØVEN

23. juli-23. august

Økonomi går dig på, og det kan være uklart, hvordan det skal håndteres. Vent med at handle på det, til det er mere tydeligt, hvad det i virkeligheden drejer sig om. Din frihedstrang er stor, og det kan få dig til at frigøre dig fra forpligtigelser. Gør det med god samvittighed.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du skal finde en økonomisk balance på helt specifikke områder. Tænk tingene godt igennem. Du har endnu ikke alle oplysninger, men senere på ugen kan du træffe de rigtige beslutninger. Får du styr på det, kan du rette op på ujævnheder i forbindelse med indtjening.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Tingene begynder at falde på plads i forbindelse med bolig. Du har nok at se til, blandt andet med at finde de rette ting, så det bliver rart og hyggeligt at være der, hvor du tilbringer din tid. Lad dig ikke stresse. Ting tager tid i dit univers, og lige nu er det dig, der bestemmer.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du har nogle drømme, som kan risikere at briste. Måske er det godt, da du derefter kan blive mere konkret med dine ønsker. Vær målrettet med dine forventninger, så andre kan byde ind. Kærligheden kan være i spil, og du ser tingene meget mere klart i weekenden.

SKYTTEN

23. november-21. december

Hverdagen og arbejdslivet er så småt ved at vende tilbage efter ferien. Men du kan være i tvivl om, hvordan du skal navigere fremover. Hvor meget tid kan du afse til dit arbejde i forhold til familien? Det synes at være omdrejningspunktet for mange spekulationer.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Der er særligt fokus på arbejdsområdet. Det ser ud til at gå efter planen, og flere af dine jobopgaver er lige til at gå til. Ansvarsfordeling er et af nøgleordene for denne uges udfordringer, og du kommer nemt i mål, hvis du uddelegerer nogle af dine opgaver til kolleger/partnere.

Sponsoreret indhold