Kendte17. februar 2021

Ugens stjerner: Nukâka Coster-Waldau fylder 50 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nukaka_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 17. februar til og med tirsdag den 23. februar.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Familie- og boliganliggender kommer i fokus. Du må handle ud fra de ”forhåndenværende søms princip”, da intet kan regnes ud på forhånd. Flere muligheder er i spil, og det kan være både godt og skidt. Har du flytteplaner, er det måske nu, du skal gøre alvor af det.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Simon Kvamm: Fylder 46 år den 18. februar

Camilla Bendix: Fylder 50 år den 20. februar

Silas Holst: Fylder 38 år den 20. februar

FISKENE

19. februar-20. marts

Du har mange tanker, og det er tid til også at gøre noget konkret ved de mange idéer, der konstant myldrer rundt. Mange ønsker at samarbejde med dig. Men det kan være svært for dig at indgå det, da det kræver, at I er på bølgelængde. Ellers dur det ikke.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Du kan næppe skjule din irritation, når det gælder samarbejde. Men du ved, at det ikke nytter at sætte din vilje igennem, for du har ikke mulighed til at gøre dig gældende i denne sag. Du må indordne dig. Har du først fundet den røde tråd, er det ingen sag.

TYREN

21. april-21. maj

Du kan virke lidt forbeholden over for nogle idéer, du præsenteres for. Du bifalder ikke hvad som helst og kan virke lidt tung i optrækket, når det handler om at træffe beslutninger. Du gør tingene på din måde. Arbejdsopgaverne er mange, men du trives godt med alt det nye.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du har nu haft tid nok til at gennemgå de opgaver, du har på tegnebrættet. Du kan ikke komme meget længere og venter kun for at sætte i gang. Sidst på ugen fornemmer du et markant energiskifte, og du begynder at planlægge og konkretisere dine idéer.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Er du i gang med større opgaver, er det klogt at få dem færdige inden ugens udgang. Nye projekter kræver mere indføling og indsigt end normalt. Det betyder, at du må holde fokus og koncentrere dig mere, end du plejer, for at få de informationer, som du har brug for.

LØVEN

23. juli-23. august

Tiden er snart inde til at gøre noget ved dit image. Men færdiggør nogle opgaver, inden du går i gang med at fokusere på dine egne projekter. Det er vigtigt for dig at blive bemærket. I weekenden mærker du et skift i dit humør, hvilket gør dig stille og indadskuende.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Den øgede fokus på din hverdag og dit velbefindende er du ved at være lidt træt af. Mange har givet deres mening til kende og givet dig gode råd, som du har lyttet til. Nu må du finde dine egne holdninger og vælge de behandlingsformer, som passer bedst til dig.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Der er mange, som du kan sparre med, og du nyder således at være blandt ligesindede. Dog er du ikke enig med en af dine nære relationer, og det kan påvirke dit gode humør. Du formår ikke at skabe enighed, især fordi vedkommende slet ikke forstår dine intentioner.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Der er særlig fokus på dine familie- og boligforhold. Du er klar over, at du må indordne dig. Det nytter ikke at trumfe din vilje igennem, det kommer der ikke noget godt ud af. Finde en løsning, så især én i familien bliver tilfreds. Udvidelser på boligområdet er en mulighed.

SKYTTEN

23. november-21. december

Du kan endelig dele dine meninger. Tiden er velegnet til dine idéer, og mange har forståelse for dine intentioner. Dog er det vigtigt, at der også kommer noget konkret ud af dine anstrengelser. Dine omgivelser sætter pris på, at det ikke kun er ord, men også handlinger.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Økonomiske anliggender er i fokus. Men det er klogt at holde en økonomisk lav profil. Markedet er uroligt, og derfor kan du ikke planlægge, som du ellers plejer at gøre. Læg hellere til side i denne tid, så du har noget at investere med, når tiden er mere velegnet til det.

Sponsoreret indhold