Ugens stjerner: Michael Falch fylder 65 år

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 15. september til og med tirsdag den 21. september.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Der skal mere til for at opnå succes, så du må indstille dig på, at det kan blive op ad bakke. Jo mere struktureret du arbejder, jo bedre. Hjælp fra netværk lader vente på sig, og det kan skuffe dig. Men du er god til at finde på noget – hvilket du også gør i denne situation.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Neel Rønholt: Fylder 37 år den 17. september

Lukas Forchhammer: Fylder 33 år den 18. september

Janni Spies: Fylder 59 år den 19. september

FISKENE

19. februar-20. marts

Der er ting, som du skal ordne, så du kan komme videre med det, du virkelig brænder for. Tag dig god tid, for der er meget, der skal ordnes, så du til sidst har et samlet resultat. Der er masser af informationer og oplysninger, der svæver rundt, og som skal struktureres.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Få praktiske gøremål ud af verden. Derefter bliver du optaget af helt andre ting, og hvor du fornemmer, at du ikke helt kan sætte dagsordenen selv. Du bliver nødt til at forhøre dig hos dine samarbejdspartnere, inden du tager beslutninger. Det skal du lige vænne dig til!

TYREN

21. april-21. maj

Du må indordne dig andres bestemmelser. Gør du indsigelser, fører det ikke nogen vegne. Der er forhindringer, der ikke kan ryddes af vejen, så du bliver nok nødt til at indgå kompromiser. Der er bedre mulighed for at komme videre med dine opgaver i næste uge.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Skal – skal ikke! Det kan være svært for dig at bestemme dig. Men der er råd at hente hos en kompetent person, evt. én med mange internationale forbindelser og stort overblik. Men den endelige beslutning, bliver du nok nødt til at vente med til senere. 

KREBSEN

22. juni-22. juli

Der er nogle ting, som du ikke helt forstår, og derfor kan du være i vildrede. Måske er der er noget, som du simpelthen har misforstået? Eller informationer, du ikke har en chance for at gennemskue? En person fra din fortid kommer dig til hjælp, inden ugen er omme.

LØVEN

23. juli-23. august

Hellere spørge en gang for meget. Det kan dreje sig om din økonomi. Måske er der kommet nogle penge for meget eller for lidt ind på din konto. Heldigvis finder du ud af, hvad der har forårsaget en evt. forvirring, og du får stabiliseret dine økonomiske midler. 

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du er i tvivl. Hvad er bedst og klogest? Det kan dreje sig om økonomiske investeringer eller investeringer i livsværdier. Handler det om det sidste, så bør du ikke holde dig tilbage med at optimere dit helbred. Det kommer dig kun til gode.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Der kan være projekter, som ikke rigtig udvikler sig, og det gør dig bekymret. Men du kan ikke rigtig gøre noget lige nu, så du bør ændre fokus og bruge tid på noget andet. Finde dig til rette i de evt. nye omgivelser, som skal udforskes nærmere.  

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Torsdag fornemmer du et stemnings- og humørskift. I den forbindelse vil det være konstruktivt at tage dig af dig selv og gøre noget godt. Det kan handle om f.eks. at tilgodese dine sanser; altså få noget godt at spise og få masser af kulturelle indtryk. 

SKYTTEN

23. november-21. december

Din nysgerrighed er stor. Lige nu har du fat i nogle spændende sager, som du også havde tidligere på året. Tiden er velegnet til at gå i dybden. Der er mange informationer der skal ”ordnes”, og det er godt at være struktureret, da der er virkelig mange løse informationer.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Nogle projekter giver ikke de forventede resultater. Du kan næppe skjule din skuffelse. Men du er ikke sådan at slå ud og finder nye måder at opnå dine mål på. Din økonomi er ikke helt tilfredsstillende, men du er idérig og håbefuld i øjeblikket.   

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close