Ugens stjerner: Mads Mensah Larsen fylder 30 år
Af astrolog Cathrine Oppenheim
Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Horoskopet gælder fra onsdag den 11. august til og med tirsdag den 17. august.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
Du har travlt med at deltage i arrangementer. Ugen byder på gode begivenheder, og du kan næppe skjule din begejstring. Nogle venner skifter opholdssted, hvilket du måske ikke er så utilfreds med, når det kommer til stykket. Hold lige et vågent øje med din økonomi.
DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:
Mikkel Beha Erichsen: Fylder 55 år den 11. august
MØ: Fylder 33 år den 13. august
Stig Tøfting: Fylder 52 år den 14. august
FISKENE
19. februar-20. marts
Har du ferie, er det oplagt at holde dig i ro og måske også for dig selv. Måske handler det om, at du har hængepartier. Ugen er velegnet til at gøre noget godt for dit velbefindende, og i den forbindelse kan mindfulness være en velsignelse for krop og sjæl.
VÆDDEREN
21. marts-20. april
Hverdagen og dens rutiner er i centrum. Hvordan du kan få mere tid til de daglige pligter og optimere dit helbred. Har du behov for at ommøblere, er det også en mulighed. Din partner kan være lidt forvirret, men tingene bliver tydeligere sidst på ugen.
TYREN
21. april-21. maj
Blandede følelser påvirker dig – nok i kærlighed og romantik. Er du meget i tvivl, så vent med at tage endelige beslutninger til weekenden. I løbet af ugen er der meget stærke følelser, som kan øge forvirringen. Du er meget sensitiv og kommer tæt på dine dybe følelser.
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
Retfærdighed er i fokus. Måske synes du ikke, at den sag, som du kæmper for, bliver anerkendt som fortjent. Hold gejsten oppe en måneds tid endnu. Der er håb forude! Der kommer et stemnings- og humørskift. Fornuften tager over, og du bliver mere rationel.
KREBSEN
22. juni-22. juli
Tiden er velegnet til at ”markedsføre” hjertesager. Mange, som kender til den aktuelle problematik, vil få glæde af din vidensdeling og dit engagement. Hold dig ikke tilbage! Der kan herske forvirring i forhold til den hjemlige base, men det er kun i ugens første dage.
LØVEN
23. juli-23. august
Du har det godt med at være i centrum. Du vil også føle dig godt tilpas ved at være primus motor og tovholder på div. projekter – også her i sommerferien. Uanset hvad det drejer sig om, så er du klar til at træde til og gøre din indflydelse gældende, hvis det er relevant.
JOMFRUEN
24. august-23. september
Dit velbefindende er i fokus. Du kan meget vel blæse tingene større op, end der er reel grund til. Får du dæmpet generne, kan du komme videre i teksten. Et humør- og stemningsskift indfinder sig i weekenden, hvor stor lettelse og en følelse af genkendelighed overvælder dig.
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Hold hovedet koldt, så du ikke får uholdbare idéer. Der kan være tale om øjeblikke af uklarhed og forvirring, men i løbet af ugen kan du igen overskue din situation. Erindringer og følelser fra fortiden kan dukke op og få dig til at føle dig godt tilpas.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Du kan nå dine mål, hvis du bruger tid på research og får sat struktur på dine tanker og planer. Gå i detaljer, så der ikke overlades noget til tilfældighederne. En i dit netværk kan være lidt forvirret, men det løser sig helt af sig selv.
SKYTTEN
23. november-21. december
Der kan være fokus på udland og rejser – og der kan opstå uoverensstemmelser i forhold til dine planer. Tingene kan komme ud af proportion, men midt på ugen falder det hele til ro, og du kan bedre se og håndtere de ting, der er relevante.
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Du kan sikkert ikke læne dig tilbage og holde ferie som så mange andre. Du har altid projekter i gang – også nu. Noget kan give stof til eftertanke, og det kan være relevant at ændre perspektiv i nogle særlige anliggender. Prøv at finde lidt ro, så du kan slappe lidt af.