Ugens horoskop: Zlatko Burić fylder 70 år

LÆS OGSÅ: Hollywood vilde med Zlatko
Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Zlatko Burić fylder 70 år den 13. maj. Stort tillykke fra hele redaktionen!
Horoskopet gælder fra onsdag den 10. maj til og med tirsdag den 16. maj.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
Et familiemedlem tiltrækker din opmærksomhed, og du vil gerne være behjælpelig. Ugen er velegnet til at sørge godt for dig selv. Det kan være, at wellness kan kvikke dig op. Under alle omstændigheder, så er du meget modtagelig for omsorg og velvære lige nu. Det er en ny fornemmelse, som du skal lære at værdsætte.
FISKENE
19. februar-20. marts
Tiden er inde til at ændre kurs, men du er ikke helt klar over, hvilken vej du skal gå. Vent med at tage beslutninger til du ved mere om, hvad du har lyst til. Det vil være fordelagtigt, hvis du bruger tiden lige nu på oprydning eller på at få hæftet ende på nogle af de projekter, som er (næsten) færdige.
DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE:
Cecilie Frøkjær: Fylder 55 år den 12. maj
Lars Løkke Rasmussen: Fylder 59 år den 15. maj
Ulla Terkelsen: Fylder 79 år den 15. maj
VÆDDEREN
21. marts-20. april
At få instinkt og intuition til at arbejde sammen, er en kunst. Du har chancen for at gøre det og få gode resultater med dine opgaver. Familie- eller boligmæssige sager er i centrum, hvor dit behov for opmærksomhed er til stede. Du bør skjule din skuffelse, hvis det ikke er dig, der er omdrejningspunktet til en familiekomsammen.
TYREN
21. april-21. maj
Nye omgivelser skal tages i øjesyn. Naboer eller søskende kan være behjælpelige. Du ændrer mening og ser nye perspektiver. I weekenden er der chance for at se venner, hvor en gammelkendt god stemning breder sig med det samme, I mødes. Kunst og kultur er noget, der tiltrækker din opmærksomhed – især lørdag.
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
Du er nået igennem mange af dine opgaver – men det er nødvendigt at vende hver en sten for at få overblik. Mange løse ender skal nu bindes sammen i denne uge, hvorfor du bør trække på al den hjælp, som du kan få. Snart kan du bruge mere energi på nogle sager, der er aktuelle her og nu, og som kræver din handling!
KREBSEN
22. juni-22. juli
Du bør arbejde solo. Du har brug for at gøre tingene på din helt egen facon. Alle aftaler og samarbejder bør sættes på pause, indtil du ved lidt mere om, hvad du vil; især hvis det drejer sig om større fællesskaber eller foreningsarbejde. Du kan desuden opleve, at flere af dine venner eller kolleger stikker en ny kurs af – uden dig.
LØVEN
23. juli-23. august
Tiden er inde til at blive selvstændig med nogle jobopgaver. Måske har du ventet på det, men det kan også ske lige pludselig, og så er det kursen videre frem. Der er flere, der “blander” sig i dit arbejde, hvilket du ikke bryder dig om, på nuværende tidspunkt. Fasthold din stil/facon og vær vedholdende.
JOMFRUEN
24. august-23. september
Du tager tingene helt roligt. Mest fordi du i øjeblikket ikke har så meget energi. Så opgaverne blive udført i et lidt langsommere tempo, men det bliver det ikke dårligere af, tværtimod! Sidst på ugen har du gode oplevelser, som giver dig inspiration. Du mærker, at tiden snart er inde til at komme videre.
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Du har et mere roligt tempo end længe, og du bør finde ud af, hvad du vil prioritere arbejdsmæssigt. De kommende opgaver har evt. med omsorg- og pleje at gøre. Du bør i den forbindelse lægge en plan, så du ikke kører træt. Sidst på ugen får du god hjælp og sparring og inspiration til egne projekter.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Er der ønsker eller drømme, som du gerne vil realisere, er tiden vel egnet til det og at finde en måde at komme i gang på. Det kan handle om dit kærlighedsliv, hvor dybe følelser er i spil, og hvor du glemmer at konsultere din virkelighedssans. Nyd ugen og mulighederne for at give dig hen på områder, hvor du måske normalt holder dig tilbage.
SKYTTEN
23. november-21. december
Du kan føle dig en anelse presset, når det handler om at afslutte opgaver eller forhold. Du skal tænke dig om, selv om tiden snart er inde til en beslutning. Lad ugen passere, inden du tager en afgørelse. Snart er helt andre temaer i spil, og derfor vil det være godt, hvis du er afklaret og parat til at tage nye udfordringer op.
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Der er to personer, der ønsker din opmærksomhed. Den ene har behov for sparring og hjælp, den anden er helt klart til stor inspiration for dig, hvis du er åben over for det. Du får nogle fine oplevelser med personer, der interesserer sig for dig, og som gerne vil være i din nærhed eller måske gerne vil indgå i et samarbejde.