Kendte13. november 2019

UGENS HOROSKOP: Thomas Hartmann fylder 50 år

Er du født i skorpionens tegn, deler du horoskop med kendte ansigter som Søs Egelind, Claudia Rex og Peter Schmeichel. Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim dig et indblik i, hvordan din uge bliver.
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas_hartmann.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 13. november til og med tirsdag den 19. november.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du føler dig energisk, så få frigjort dine kræfter. Have en plan, så du ikke bruger alt krudtet på det forkerte. Det kan være en god idé at tilgodese dig selv, så du får gjort noget godt i forhold til dit psykiske og fysiske velvære. Parforhold og nære relationer er i fokus.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE

Søs Egelind: Fylder 61 år den 13. november

Claudia Rex: Fylder 33 år den 16. november

Peter Schmeichel: Fylder 56 år den 18. november

SKYTTEN

23. november-21. december

Opbakning fra dit netværk er vigtigt. Det giver dig overskud og ekstra kræfter, og intet synes at være umuligt. Udnyt de gode vilkår til at danne en stærk alliance med de personer, som er positive over for dine ideer og forslag. Måske er det din tur til at give kage på jobbet?

STENBUKKEN

22. december-20. januar

En relation bliver omdrejningspunkt: En du holder af, og som på alle måder er loyal over for dig. Følelserne kan være så stærke, at det kan være svært at skelne mellem venskabelige og kærlige følelser. Det skal du finde ud af, så det er klart, hvor du står i det hele.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Hjemmefronten er i centrum. Her får du klarhed over, hvad der skal gøres. Har du planer om at ændre i hjemmet eller flytte, kan det opfylde dit behov for forandringer. Du får gode resultater med projekter ifbm. dit arbejde – det vil mest dreje sig om nye opdagelser.

FISKENE

19. februar-20. marts

Arbejdslivet optager dig meget. I denne måned skal du afslutte projekter. Du har haft chance for at udvikle koncepter og visioner, og lige om lidt skal det vise sig, om det holder i virkeligheden. Du får god opbakning til at lancere dine planer – gør det på tirsdag.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Energien er tilbage, og måske har du fået mulighed for at tage på en rejse eller kursus – gerne, hvor der sker noget, og hvor fysisk aktivitet er prioriteret. Du holder stadig lav profil, da din mening ikke rigtig tæller i øjeblikket. Og du har indset fordelen i samarbejde.

TYREN

21. april-21. maj

Vær varsom – særligt i juridiske og økonomiske anliggender. Undersøg, hvilke regler der gælder for de relevante sager. Hold hovedet koldt, og undgå forvirring over de mange paragraffer, som måske alligevel ikke er relevante. Fredag kommer klarheden.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du arbejder dig igennem bunkerne på dit bord, som kræver koncentration og nærvær. Når først du har fundet melodien, kører det. Du finder sammenhænge, som giver god mening, og som giver dig mod på at gå videre med metoden, som giver resultater.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Pas på med at sige din mening, selv om du er irriteret over en person tæt på dig, og som kan være vanskelig at samarbejde med. Din vrede kan nemt antændes, og du kan sige ting, du senere fortryder. Du er den af jer, der har det største overskud og må agere derefter.

LØVEN

23. juli-23. august

Der er stadig ting, der skal klares i familien eller i boligen. Gør kort proces og få alt afsluttet, så du kan komme videre. Du har fysisk og psykisk overskud, så der er ingen undskyldninger for ikke at gøre det færdigt, som du er startet på. Brug gerne dine erfaringer.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du kan virke hemmelighedsfuld, og måske har du grund til det. Vælger du at betro dig til en nærtstående, bør du være forsigtig. Det kan måske blive en ulempe for dig. Så måske skal du holde tæt. Du har en stærk intuition: Brug den i kærlighedsanliggender.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du skal ikke påtage dig for mange opgaver – især ikke hvis du mangler overblik over arbejdsbyrden. Du får først det fulde overblik fredag. Driller fysikken, kan lette yogaøvelser måske rette op på det. Husk dog at holde hus med dine kræfter.

Sponsoreret indhold