Kendte29. marts 2023

Ugens horoskop: Thomas Blachman fylder 60 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Thomas Blachman
Thomas Blachman fylder 60 år den 2. april.
 Foto: Jesper Sunesen

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Blandt andre Thomas Blachman fylder rundt - nemlig 60 år den 2. april. Hip hip hurra!

Horoskopet gælder fra onsdag den 29. marts til og med tirsdag den 4. april.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Lige nu er du følelsesmæssigt faldet til ro. Det har du behov for efter en længere periode, hvor du har haft så meget at se til, at du næppe har givet dig selv opmærksomhed. Det kan du nu, og familien og hjemlige forhold står øverst på din prioriteringsliste. Lad dig ikke distrahere, men følg den plan som du har lagt for nuværende.

TYREN

21. april-21. maj

Har du lagt en kurs for fremtiden, så kan du nu ændre på planerne. Du behøver ikke selv at gøre noget, for tingene vil højst sandsynligt ske af sig selv, og brikkerne i dit livs puslespil vil falde på plads. For nogle kan det være, at nye døre åbner sig, for andre kan det være et pludseligt sporskifte, som man skal forholde sig til på kort tid.

DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE:

Julia Sofia Aastrup: Fylder 25 år den 30. marts

Johnny Madsen: Fylder 72 år den 31. marts

Linse Kessler: Fylder 57 år den 31. marts

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du har fart på tilværelsen. Tingene kan nemt eskalere, og det er vigtigt, at du bevarer jordforbindelsen, især hvis du skal træffe større beslutninger. Du kan virke overgearet, og det kan være svært for andre at følge med i dit tempo. En person, som står dig nær, kan heldigvis stå distancen – hvilket du er taknemmelig for.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Der sker meget i forbindelse med job og fremtidige karriereplaner. Da tingene udvikler sig i ekspresfart, kan det være svært at holde fokus på, hvad du vil prioritere. Finder du en strategi og holder kursen, så vil du på alle måder få det, som du vil have det. Ganske få ønsker går ikke i opfyldelse, men næsten alt andet gør.

LØVEN

23. juli-23. august

Har du endnu ikke booket en rejse, så gør det nu. Måske har du allerede taget forskud på påskeferien og er taget af sted. Ugen er i velegnet til at foretage aktiviteter, der udfordrer, så skiferie kan være et godt valg. Din partner har ændret planer i sin tilværelse, hvilket vil påvirke dig – men i en positiv retning.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Der foregår meget lige nu – og ikke alt der sker åbenlyst. Du kan have behov for at holde kortene tæt ind til kroppen, men det er svært at skjule din begejstring. Du vil bl.a. skabe nogle gode forhold for nogle særlig udvalgte personer. Det kan gå hen og blive dit gennembrud på noget nyt.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Har du planer om, at der skal ske noget nyt, så er tiden perfekt til at rykke på dine planer. Måske synes du, at foråret indbyder til ny stil: ny frisure, nyt tøj eller noget helt tredje. Det vil med stor sandsynlighed komme bag på dine nærmeste, hvilket måske også er en del af det “sjove” ved at ændre image.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du har det forkromede overblik, og det bør du udnytte til en strategi for anliggender, der har med dine følelser at gøre. Normalt taler du ikke åbent om dine følelser, men nu vil det være en stor fordel for dig at gøre det. Det kan gribes an på mange måder, vigtigt er det i den forbindelse, at du åbner helt for dine følelser.

SKYTTEN

23. november-21. december

Kærligheden står øverst på din prioriteringsliste, og du har de bedste kort på hånden til oplevelser ud over det sædvanlige, hvad romantik angår. Det kan være med din faste partner eller en date. Din begejstring er overvældende, og det kan være for meget. Men du vil have “det hele”- hvis ikke, er du ikke interesseret.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Få sat ord på følelser, som du normalt ikke gør så meget ud af. Nu har du chancen til at få vist nogle af de følelser, som du ligger inde med, og som vil være til stor glæde for en ægtefælle eller samarbejdspartner. Du formår at få samlet en masse løse ender og få givet dem udtryk, så de passer ind i situationen.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Det drejer sig om dit velbefindende. Du bør lytte til kroppens signaler og tage dem alvorligt. Ugen er vel egnet til at sætte strategier i værk og komme i mål med dem. Det er især vigtigt, at du er opmærksom på, hvorvidt dine følelser spiller ind på dit velvære. Lige nu får du fat i det væsentlige, og det kan gøre en forskel.

FISKENE

19. februar-20. marts

Tænk før du taler! Det er kodeordet. Tingene og tankerne går meget hurtigt, og derfor når du ikke altid at få tænkt dig om, inden du taler, og det kan resultere i upassende bemærkninger. Hold dig tilbage og spar på energien, for du kan nemt komme til at bruge tid og kræfter på ligegyldige ting.

Sponsoreret indhold