Kendte6. november 2019

UGENS HOROSKOP: Remee fylder 45 år

Er du født i skorpionens tegn, deler du horoskop med kendte ansigter som Bille August, Anne Gadegaard og Camilla Ottesen. Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim dig et indblik i, hvordan din uge bliver.
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remee_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 6. november til og med tirsdag den 12. november.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du får en del opmærksomhed, og det er du glad for. Men du kan være ked af at skulle bruge så meget tid på at finde ro, mens du skal vise styrke og power udadtil. Vend blikket indad for at finde ud af, hvordan du kan markere dig på en mere positiv facon.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE

Camilla Ottesen: Fylder 47 år den 11. november

Bille August: Fylder 71 år den 9. november

Anne Gadegaard: Fylder 28 år den 7. november

SKYTTEN

23. november-21. december

Du kommer i kontakt med dine følelser. Det kan dog være både godt og skidt. Du er efterhånden klar over, at tiden er ved at være inde til at skulle videre, og du indstiller dig så småt på at finde nye veje. Du har desuden besluttet at indskrænke dine udgifter betragteligt.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du har styr på tingene, du kan komme langt ifht. udførelse og færdiggørelse af dine projekter. Desuden er ugen særdeles velegnet til at bruge din intuition, bl.a. når du skal prøve dig frem i nogle særlige sammenhænge. Lad bare en evt. manual blive i skuffen.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Så længe du kan arbejde i fred og ro, har du ingen problemer med at påtage dig større arbejdsopgaver. Det er job, som kræver, at du er nærværende og skarp, så det gælder om at være udhvilet. Har du økonomiske bekymringer, vil det nu vise sig, om der er grund til det.

FISKENE

19. februar-20. marts

Skal du bevise eller argumentere for noget, da har du de bedste kort på hånden, særligt i denne uge og især i ugens første dage. Det er sager, som du længe har arbejdet med, og som nu skal stå den endelige prøve. Vær ikke nervøs – bare du har styr på tingene og kan vise resultater.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Det vil være klogt at indgå et eller flere kompromiser i starten af ugen – især i forbindelse med dit arbejde. Du kan ikke – selv med din bedste vilje – gennemtrumfe dine ønsker. Er du indforstået med den erkendelse, får du måske alligevel noget at skulle have sagt!

TYREN

21. april-21. maj

Du er involveret i en eller flere økonomiske sager. Det giver dig stor inspiration, og du har også store visioner i den forbindelse. Det er måske lidt for tidligt at afgøre, om de er realistiske, så hav tålmodighed til sidst på ugen, hvor du får et mere nøgternt syn på sagen.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Fortiden spiller en rolle, og det er godt at bruge de erfaringer, du har, til at handle udfra. Du skal finde ud af noget mere i en sag, og derfor er tiden god til fordybelse og research. Kig på helt særlige områder, men måske er det ikke altid lige rart, det du opsnuser.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Tiden er god, når det handler om samarbejde og fælles visioner, og du ved lige præcis, hvad du går efter. Heldigvis vil dine ønsker blive opfyldt – uden store anstrengelser. Det lader til, at dine ”bønner” er blevet hørt, og det, som du inderst inde har ventet på, sker.

LØVEN

23. juli-23. august

Du har styr på tingene. Det er vigtigt, at alt kører planmæssigt uden for meget slinger i valsen – det bryder du dig ikke om i øjeblikket. Har du nogle ønsker, som har med din bolig at gøre, har du mulighed for at få dem opfyldt – især i dagene op til weekenden.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Det er svært at komme videre lige nu. Det kræver tålmodighed – og det har du – og en evne til at indsamle og strukturere de informationer, du finder i den kommende periode. Er du følelsesmæssigt involveret i en kærlighedsaffære, vil du opleve de ”store” følelser.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du bruger tid på at få skabt en balance. Det er ikke nyt, men du kan mærke, at du skal give det ekstra opmærksomhed. Det, der optager dig lige i øjeblikket, kan blive meget omfattende, så stop lige op, og få overblik over, hvad du har gang i. Skal forventningerne justeres?

Sponsoreret indhold