Kendte 23. marts

Ugens horoskop: Nina Agdal fylder 30 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Nina Agdal fylder 30 år den 26. marts. Stort tillykke til Nina og selvfølgelig også til resten af ugens fødselarer. Hip hip  hurra!

Horoskopet gælder fra onsdag den 23. marts til og med tirsdag den 29. marts.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Det er vigtigt at omgås personer, som deler dine synspunkter og interesser, så I kan udvikle idéer. Lyt til input i den kommende tid, for du kan have en tendens til at fastholde dig selv i nogle tankerækker, som ikke er fremtidsorienterede. Særlig en person inspirerer.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Peter Møller: Fylder 50 år den 23. marts

Simon Kjær: Fylder 33 år den 26. marts

Lasse Rimmer: Fylder 50 år den 26. marts

FISKENE

19. februar-20. marts

Det gælder om at holde fokus Særlig i trafikken er det vigtigt, at du er vågen. Parforhold eller tætte kontakter er i centrum, og I kan gøre status eller indgå nye aftaler, som kan forbedre samarbejdet. Få afstemte forventningerne, så i er enige om tingene.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Du vil gå dine egne veje med din økonomi. Frihed til selv at kunne disponere er vigtig for dig i øjeblikket. Forklar din makker/bedre halvdel, hvordan du har det, og at du ikke kan forpligte dig økonomisk til eventuelle aftaler. Følelse kan dog hurtigt kan ændre sig. 

TYREN

21. april-21. maj

Du er ved at nå et punkt, hvor du ikke kan komme længere og må finde på nye metoder. Det kan også handle om, at du skal tage større ansvar, når det gælder arbejdsopgaver eller andet med stor betydning. Du kan føle dig i klemme mellem to personer.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Det er en hektisk uge hvor det er vigtigt at holde fokus. På jobområdet er der muligheder – måske betydningsfulde opgaver! Måske er drømmejobbet dukket op. Vigtigt er det, at du ikke mister jordforbindelsen. Sidst på ugen er du klar til et nyt kapitel.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Nye opgaver venter. Du har ikke overblik, så se ugen an, inden du kaster dig ud i det. Det kan være svært at vente, for du har meget energi. Større erkendelser kan finde vej – og via dem kan du lettere vælge, hvilke opgaver du vil prioritere i den nærmeste fremtid.

LØVEN

23. juli-23. august

Du står over for opgaver, som du ikke tidligere har erfaring med. Det afskrækker dig ikke – tværtimod så tænder det din pionerånd og din fornøjelse ved at opleve nyt. Det kan blive stort, hvis du har nogle tanker om, hvad du gerne vil.   

JOMFRUEN

24. august-23. september

Din opmærksomhed er især rettet mod din partner eller kollega. Samarbejde er i centrum og der skal tages beslutninger. Vent til weekenden med at tage endelig stilling. Du kan trække på tidligere erfaringer og vurdere din situation. Sidst på ugen stiger optimismen.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du kan have en fornemmelse af, at andre forventer noget helt særligt af dig. Det har du det ikke godt med, så få sagt fra. Det kan også dreje sig om, at du står imellem to personer, der på hver sin måde har nogle ønsker til dig. Måske bliver du nødt til at bøje dig.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Familie- og boliganliggender har stadig dit fokus, og tingene synes at stagnere lidt. Vær tålmodig og afventende. Det er ikke alt i teorien, der holder i praksis. Du føler dig måske rastløs, og det kan være ubelejligt for dig at overholde venneaftaler.

SKYTTEN

23. november-21. december

Du er i tæt kontakt med din partner, og din opgave er først og fremmest at berolige, hvis der er grund til utryghed. Der er nogle ubekendte faktorer, men de vil være afklarede, inden ugen er omme. Derefter kan du bedre slappe af og fortsætte dine opgaver.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du synes, at du ved bedst! Det er en udfordring, for andre synes også, at de ved bedre. Der er især en person, som du gerne vil samarbejde med, men det kræver, at I er helt enige om, hvordan tingene skal klares. Din økonomi er i fokus, og du får tilført økonomiske midler.

Sponsoreret indhold