Kendte22. marts 2023

Ugens horoskop: Mathilde Norholt fylder 40 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
På torsdag 23. marts runder Mathilde Norholt et skarpt hjørne, når hun fylder 40 år.
På torsdag 23. marts runder Mathilde Norholt et skarpt hjørne, når hun fylder 40 år.
 Foto: Mikael Rieck

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Blandt andre Mathilde Norholt fylder rundt - nemlig 40 år - på torsdag den 23. marts. Hip hip hurra!

Horoskopet gælder fra onsdag den 22. marts til og med tirsdag den 28. marts.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Det sidste halve år har du haft mange omdrejningspunkter, nu ser det ud til at du kan falde mere til ro og koncentrere dig om de nære ting: familien og din bolig. Følelser kommer i spil, og det er klogt at lade dem komme til syne, så du kan få et indblik i, hvad der sker i din aktuelle situation. I weekenden vil nye døre åbne sig for dig.

TYREN

21. april-21. maj

Du føler dig godt tilpas og formår at vise mange konstruktive sider af dig selv. Du har et godt overblik for den kommende periode og kan med fordel planlægge dine aktiviteter. Dog bør du ikke lægge dig alt for fast på nogle idéer, da der nemt kan komme ændringer i planerne; men det vil først vise sig senere og måske først i den kommende uge.

DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE:

Mette Jacobsen: Fylder 50 år den 24. marts

Lars Elstrup: Fylder 60 år den 24. marts

Lisbeth Lundquist: Fylder 80 år den 25. marts

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du glæder dig over, at du på mange måder står helt frit og uden forpligtelser. Få synliggjort dine håb og ønsker, for det er tiden velegnet til. Det, du tidligere var interesseret i, synes at ændre sig, og det vil nok være nogle helt andre mål, du vil gå efter, når weekenden starter. Lad dig inspirere af dine følelser og se tiden an.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Dagene kan være intense og følelsesladede. Fortiden spiller en rolle, og det er tid til at skille sig af med nogle samarbejdsmønstre, som har været dominerende siden 2008. Nu kan du se sammenhængen, og du bør lægge noget bag dig og fokusere på nye samarbejdsformer, hvor du ikke er så personligt påvirkelig.

LØVEN

23. juli-23. august

Sager der før har været aktuelle, kommer igen i centrum. Nu har du mulighed for helt at afslutte hængepartierne. Derefter kan du gå i gang med nye aktiviteter. Det kan være økonomiske anliggender, som du nu kan lægge bag dig og på den måde få et helt nyt perspektiv på din tilværelse på længere sigt.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Hurtig afregning! Det er kodeordet lige nu. Du kan vil se resultater af dine opgaver. Økonomi kan meget vel også være i centrum. Og det handler om at få et afkast eller et pengebeløb, som du kan forholde dig til helt konkret. Du er impulsiv – især i periodens første dage. Vær selektiv, hvis du investerer.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Det rart at have midler på kontoen. Det kan være fysiske ressourcer som materielle. Det sidste interesserer dig mest i øjeblikket, og du har mulighed for at lægge nogle planer, der netop handler om din økonomiske situation. Du får et overblik over din nuværende økonomi, som giver dig et perspektiv.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Efter et halvt års travlhed, kan du nu se frem til at få mere tid til dig selv, og du kan finde ud af, hvilken retning dit liv skal tage. Det kræver, at du stiller skarpt på bl.a. dine følelser, hvilket kan være en udfordring, da du ofte har svært ved at sætte ord på det, som rører sig i dig. Når weekenden sætter ind, er du klar til at se nye horisonter.

SKYTTEN

23. november-21. december

Der er travlhed, og du når næppe at stille skarpt på noget, før du er videre til det næste. Det kan være krævende at være på farten, gå nye veje og eksperimentere. Du bør, indimellem dine mange gøremål, sætte dig ned og fokusere på det, som du beskæftiger dig med lige nu, og se om du har lyst til at fortsætte i den retning.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du føler dig langt bedre tilpas, nu hvor du er ved at finde fodfæste i nye opgaver. Du kan bedst finde ud af, hvad du vil, ved at lade dig føre med strømmen, hvilket absolut ikke er din normale fremgangsmåde. Men for at få nogle nye input, er det godt, at lade dig lede af din intuition og se, hvor det kan føre dig hen.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Modsatrettede følelser overvælder dig, og det kan være en udfordring at fastholde koncentrationen. Prøv at skue indad og find ud af, hvad du egentlig har lyst til. Det er ikke noget, du normalt bruger meget tid på, da du ofte har en fast køreplan, som du følger. Benyt chancen for at gå ad nye veje eller stier.

FISKENE

19. februar-20. marts

Du har fået lidt mere greb om dig selv og dit liv. I den kommende periode, fornemmer du tydeligt, at du har ro til at gennemtænke den fase, du befinder dig i. Økonomi er i centrum, og det er et område, som vil blive mere stabilt. Stærke følelser kan dukke op, f.eks. hvis du har vovet dig ud på en date.

Sponsoreret indhold