Annonce
Kendte31. maj. 2023

Ugens horoskop: Louise Wolff fylder 45 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Louise Wolff
Louise Wolff fylder 45 år den 6. juni. Hip hip hurra!
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: Louise Wolff køber Provence-drøm

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Louise Wolff fylder 45 år den 6. juni. Stort tillykke fra hele redaktionen!

Horoskopet gælder fra onsdag den 31. maj til og med tirsdag den 7.juni.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Du har det bedst hvis du ikke bliver presset til noget, som du ikke føler, du er klar til. Lige nu har du det bedst, hvis du kan ”træde vande” og se, hvordan tingene udvikler sig. På et eller andet tidspunkt, må du tage en beslutning, men ikke nu. Hyg dig med vennerne, som kontakter dig og vil være sammen med dig.

FISKENE

19. februar-20. marts

Du tillægger dig nogle rutiner. Det giver dig en ro, som du måske længe har savnet. Du kan dykke ned i nogle temaer, hvor du søger grundlæggende viden. Det kan tage tid, men det vil ændre dit syn på mange ting. Arbejdet kalder, måske endda i weekenden, men det er ikke noget problem for dig.

DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE:

Joachim B. Olsen: Fylder 46 år den 31. maj

Signe Molde: Fylder 46 år den 2. juni

Lisbeth Østergaard: Fylder 43 år den 5. juni

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Du er til fest og farver – og prøver at finde de ideelle rammer for en sammenkomst. Flere af dine venner, som du gerne vil invitere, er svære at kontakte i denne uge, så vent med invitationerne og find ud af, hvem du ønsker at være sammen med. Din kæreste/ægtefælle vil gerne vente med sociale arrangementer til juni.

Annonce

TYREN

21. april-21. maj

Lyt til din intuition i disse dage. Der er stor værdi i at følge den. Nogle af dine venner kan inspirere dig bl.a. til at få nogle af dine ønsker opfyldt. Men der er også nogle af dine andre bekendte, der mener, at du bør være mere realistisk, inden du kaster dig ud i et særligt projekt. Følg din fornemmelse – det er det du kan stole mest på lige nu.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du kan føle en indre uro og har svært ved at sætte ord på det. Det bevirker, at du ikke ønsker at have alt for faste aftaler og helst skal have mulighed for at gå dine egne veje. Samarbejdsaftaler kan blive annulleret – lige pludselig. Din indre frihedstrang bliver stærkere, og det er klogt at holde søndagen helt fri for aftaler.

Annonce

KREBSEN

22. juni-22. juli

Du har det bedst, når du kan nyde foråret i omgivelser, du kender, og hvor du føler dig godt tilpas. Din lyst til at være social kan svinge. Det kan være gavnligt, at du indimellem sørger for, at du kan være alene og få ro på tankerne. Det i sig selv kan være en udfordring, derfor bør du finde aktiviteter, der giver dig den nødvendige hvile.

LØVEN

23. juli-23. august

Du nyder andres selskab. Du har et stort netværk og nyder at være social. Kærligheden kan blive særlig nærværende, hvis ikke den er det i forvejen. Vil du finde en partner, er muligheden stor i weekenden. Ugen egner sig desuden til kreative aktiviteter, så du bør komme i gang, i fald du ikke er det allerede.

Annonce

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du har fokus på rejser eller andet, der kan udvide din horisont. Det kan være særlige rejsemål eller interesser, hvor du får indsigt i noget, som måske er forud for sin tid. Familien kræver opmærksomhed i weekenden hvilket kommer lidt på tværs af dine planer. Meld ærligt ud, at du har behov for egentid.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Selv om ferietiden nærmer sig, kan du næppe lade være med at skabe bedre rammer for din hverdag. Du vil gerne gøre noget godt for dig selv til daglig, og mulighederne kan være mange. Det er oplagt at søge behandling, der er gode for krop og sjæl. Men hvor du finder de tilbud, som matcher dine behov.

Annonce

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du har fart på, og jo mere du får klaret, jo bedre. Du har sat ekstra kræfter ind på jobområdet, hvor du gerne vil gøre dig mere gældende eller skabe nogle flere resultater. Det eneste, du bør sørge for i den proces, er, at du ikke slår alt for stort brød op, men holder dig til en realistisk plan, hvor du netop kan holde det, som du lover.

SKYTTEN

23. november-21. december

Er du tilfreds med din hverdag? Hvis ikke, er det en god idé at se på, hvordan du kan ændre den, så du bliver mere glad. Er arbejdet ikke tilfredsstillende, kan det hjælpe at få en anden tilgang til det. Det kan også være de eksisterende rammer, som ikke fungerer optimalt. Lad dig lede af dine impulser og se, hvad det fører til.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du har brug for at slappe, da sidste uge var udfordrende. Du kan drosle ned ved at gå ture, dyrke svømning eller lytte til afslappende musik. Ugen er perfekt til disse aktiviteter. Generelt føler du en lettelse og kan bedre samle dig om nuet. Det er nyt for dig, men du kan faktisk godt lide det, bare det ikke bliver for ”afslappende”.

Annonce

Sponsoreret indhold