Kendte2. august 2023

Ugens horoskop: Hans Pilgaard fylder 60 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Hans Pilgaard
Hans Pilgaard fylder 60 år den 2. august. Hip hip hurra!
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Hans Pilgaard er klar til børn

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Hans Pilgaard fylder 60 år den 2. august. Stort tillykke fra hele redaktionen!

Horoskopet gælder fra onsdag den 2. august til og med tirsdag den 8. august.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Ugen er en af årets bedste. Uanset om du holder ferie eller ej, så er der mulighed for, at du kan få realiseret nogle af dine mål. Det er især nogle meget praktiske og jordnære ting, som du kan få forhandlet på plads, eller du tager et stort skridt i den retning, som du går efter. Ting kan udvikle sig og blive store, så du bør give det en chance.

TYREN

21. april-21. maj

Familie- og boligområdet er stadig i fokus, og tingene udvikler sig ikke så hurtigt. Hav tålmodighed. Aktiviteten er meget centreret om at få familiære forhold til at fungere. Du er måske ikke så optimistisk, som du har været, men du gør dit for at samle familien. I forbindelse med dit arbejde, sommeren til trods, så ser du realistisk på tingene.

DE FYLDER OGSÅ ÅR DE KOMMENDE DAGE

Jussi Adler-Olsen: Fylder 73 år den 2. august

Pierre-Emile Højbjerg: Fylder 28 år den 5. august

Sisse Fisker: Fylder 47 år den 8. august

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du oplever forhindringer, som gør det svært at fortsætte ad det spor, du er på lige nu. Det kræver noget ud over det sædvanlige at få tingene til at fungere tilfredsstillende. Jobanliggender er i fokus, og du må tage nogle andre metoder i brug for at løse de opgaver, som måske sætter sig på tværs. Find gerne et andet perspektiv.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Du er i kontakt med personer, som du gerne vil samarbejde med, men lige nu er det svært at finde et fælles omdrejningspunkt. Lad tiden passere, hvor du bruger tiden på at gå i tænkeboks, inden du indgår evt. bindende aftaler. Du har særlige interesser, som du får tid til at dyrke, og du får chancen for at få nogle spændende indsigter.

LØVEN

23. juli-23. august

Du bliver gjort opmærksom på andres behov. Det kan være en god idé at yde din partner hjælp eller vise kærlighed i handlinger fremfor ord. Du bliver nemt hovedperson, og du synes godt om de tilkendegivelser du får. Er du på arbejde, så er der opgaver, der giver dig flere udfordringer end normalt.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Samarbejde er ikke så nemt. Du er god til at finde løsninger, så brug din snarrådighed og prøv forskellige muligheder. Hav ikke de store forventninger til, at du kan løse opgaven lige nu, men du kan måske få dine samarbejdspartnere til at vinkle synspunkter på en anden måde, hvilket gør ting mulige.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Tænk tingene godt igennem, inden du tager beslutning. Tag dig god tid, det haster ikke. Nogle brikker skal falde på plads, hvilket de måske gør i denne uge, og så ved du mere præcist, hvad du skal. Kærligheden kan uventet vise sig. Tænk ikke så meget, men vær nærværende og sanselig.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Kærlighed eller venskab? Det spørgsmål tænker du en del over. For dig handler det nok kun om venskab og fornuft, hvilket med stor sandsynlighed ikke er tilfældet for vedkommende, som gerne vil være sammen med dig. Udlandet kan i den forbindelse være aktuelt. Familie- og boliganliggender bliver nærværende.

SKYTTEN

23. november-21. december

Du kan få stor succes, næsten lige meget hvad du beskæftiger dig med. Derudover vil du også have stort held med anliggender i forbindelse med dit helbred. Daglige gøremål udføres med lethed, og din energi er væsentlig forøget. Nyd den styrke og kraft, som stilles til rådighed og brug den på at løfte opgaver.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Forvent forsinkelser i trafikken – du kan svært ved at komme frem til dine destinationer. I weekenden er der igen farbart til alle steder. Det nytter ikke at ”skyde genvej”, derfor bør du nok affinde dig med situationen i de ramte dage. Økonomiske anliggender kommer i fokus og påvirker dine beslutninger.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Selv om du normalt ikke viser dine følelser offentligt, så kan det være svært at skjule dem. Du finder du en måde at bearbejde dem på, så de ikke påvirker dine omgivelser. Økonomiske sager optager dig og påvirker dit humør. Der er ikke nogen løsninger lige nu, men det kommer der på et senere tidspunkt. Du må have tålmodighed.

FISKENE

19. februar-20. marts

Du har en del aftaler med personer, som du deler interesser med. Du nyder at tale med andre, der har sat sig ind i tingene og går analytisk til værks. Du får mulighed for informationer, som du længe har været på jagt efter. Du er god til at gøre forretninger – udnyt det, så du får den rigtige pris.

Sponsoreret indhold