Kendte9. september 2020

Ugens horoskop: Frank Hvam fylder 50 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver.
Af
Frank Hvam fylder pengetanken.
Frank Hvam fylder pengetanken.
 (Foto: Dan Mariegaard)

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 9. september til og med tirsdag den 15. september.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Der kommer særlig fokus på din økonomi. Det er vigtigt, at du nøje undersøger dine budgetter, og om dine beregninger holder. Du kan blive overrasket og måske opleve, at der opstår nogle misforståelser. Måske er du blevet lovet noget, som alligevel ikke kan overholdes.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Caroline Fleming: Fylder 45 år den 9. september

Preben Elkjær: Fylder 63 år den 11. september

Carsten Bang: Fylder 55 år den 12. september

FISKENE

19. februar-20. marts

Selv om du har meget indflydelse, føler du alligevel, at du er under pres. Uanset hvem det er pres fra, så bliver du nødt til at indgå på deres præmisser en tid endnu. Sidst på ugen fornemmer du et vendepunkt, og tingene begynder at gå i den rigtige retning.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Du kan ikke komme længere i en bestemt sag og må indstille dig på en pause. Der har været trukket store veksler på dig. Du har brug for at lade op. Det er nødvendigt, hvis du skal lykkes med dine tiltag, at du har en plan, som du går efter – også hvis der er modstand.

TYREN

21. april-21. maj

Bolig og familieliv er kommet stærkt i fokus de sidste dage og vil være det i en længere periode. Du skal omtænke dine overbevisninger om bestemte ting. For at komme videre må du give slip på nogle af dine meget faste principper. Kan du det, ligger vejen åben for dig.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du vil opdage, at du kommer langt ved at være diplomatisk og rådgivende i forhold til andre. Der er måske også kærlighed i luften, som gør, at du sætter ekstra kræfter ind på at få den udkårne til at se til din side. Ved at gøre stormkur kan du få stor succes.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Samarbejde kommer til at fungere godt. En person, som har magt og indflydelse, kommer dig i møde, men ikke uden omkostninger. Noget for noget. Op til weekenden er det vigtigt, at du spørger en ekstra gang, så du er sikker på, at der ikke opstår misforståelser.

LØVEN

23. juli-23. august

Med det rette udstyr kommer du nemt over udfordringerne i dagligdagen. Det kan være tekniske hjælpemidler, som hjælper med dine rutiner og gør det hele nemmere. Sidst på ugen er det en stor fordel at have styr på økonomiske udeståender.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du skal balancere din økonomi. Der venter udfordringer, som du gerne vil imødekomme. Det er en god idé at få styr på det. Prioritér det, som er nødvendigt. Det kan betyde, at de sjovere oplevelser må udelades for en stund. Misforståelser kan opstå.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du vil ses og høres for det arbejde, som du udfører. Både jobmæssigt og i privat regi. Måske er du for tidligt ude med dine forventninger – så find tålmodigheden frem. En ven har brug for at finde en afklaring. Men du kan ikke hjælpe, da du ikke har de rette oplysninger.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du kan ikke komme videre og må vente, til omstændighederne bedres for dine tiltag. Du har brugt mange kræfter – bl.a. på at få nogle initiativer i gang, og du har mødt modstand. Tab ikke modet, men brug den kommende tid på at finde nye veje.

SKYTTEN

23. november-21. december

Det kan blive en skelsættende uge, og du når et vendepunkt. I lang tid har du følt dig fastlåst. Nu ser det ud til, at der senere på året kan komme en mulighed, som bringer dig videre i den ønskede retning. Men du skal selv gøre en indsats.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

En person kontakter dig, og der kan udveksles meninger og holdninger på en god og konstruktiv facon. Du befinder dig i en overgangsfase og har brug for at vende nogle eksistentielle emner med kompetente personer. Det får du mulighed for i denne uge.

Sponsoreret indhold