Kendte26. februar 2020

Ugens horoskop: Christian Poulsen fylder 40 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver.
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian_poulsen.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 26. februar til og med tirsdag den 3. marts.

VANDMANDEN

21. januar-25. februar

Du gør status – måske over familieanliggender, økonomi eller dét, du kan tilbyde andre. Du kan mærke, at nye tider er på vej, og måske er det ikke blevet helt tydeligt endnu, hvad det helt nøjagtigt drejer sig om. Der kommer et skift eller en ændring i marts måned.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Carsten Werge: Fylder 61 år den 26. februar

Pilou Asbæk: Fylder 38 år den 2. marts

Bodil Jørgensen: Fylder 59 år den 3. marts

FISKENE

19. februar-20. marts

Lige nu er du alene om næsten alt. Det er svært at inddrage andre, for de er ikke indstillede på teamwork. Du må gøre dig dine egne erfaringer, men skal ændre i dit koncept undervejs. Dine nære relationer kræver opmærksomhed. Det må du ikke overse.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Du får en hjælpende hånd i denne uge – bl.a. til at gennemføre dine tiltag, hvilket giver dig energi og overskud og dermed også optimisme. Tag din intuition med på råd, når du skal tage en beslutning. Det er ikke altid, at den vante forretningsgang er den rette.

TYREN

21. april-21. maj

Det er bedst at holde lav profil og indordne dig under de givne forhold. Føler du dig presset, er der god grund til lige at stoppe op og mærke efter, om du er på rette vej, eller om du skal ændre koncept. Mangler du energi til at handle, så vent til næste uge.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Arbejdsmæssigt befinder du dig i en fase, hvor du foretager research, og det kan blive en større opgave end forventet. Der er mange lag, som skal gennemskues, før du når til noget, der bare minder om brugbare facts. Midt på ugen gør du klogt i at holde lav profil.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Det kan blive en hektisk uge! Måske er du involveret i nogle juridiske sager, hvor du får støtte fra en af dine samarbejdspartnere. Anliggender, hvor sandheden er en afgørende faktor, kommer i centrum. Du bør tjekke, om oplysninger, du får, er fake news.

LØVEN

23. juli-23. august

Du kan være i tvivl om, hvordan du skal tackle en situation. Du vil gerne markere dig og vise, hvad du står for. Men det er måske bedst ikke at vække opsigt lige nu. Spil rollen som den anonyme velgører, især hvis tingene har med penge og tilskud at gøre.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du holder dig tilbage i et samarbejde. Lad andre kontakte dig –det skal nok ske, og med et positivt formål. En kærlighedsaffære kan være på vej. Sidst på ugen kan du få en idé, som er anderledes end de forslag, du er blevet bombarderet med den sidste tid.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Find den venlige og diplomatiske tone frem. Det kan være svært, for du kan føle dig under pres. Du bliver nødt til at beherske dig og vente til senere med at komme med dine meninger. Lige nu er der ikke nogen, der synes at være lydhøre over for, hvad du siger.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du kører efter kortsigtede planer, for du har svært ved at se længere frem. Så vent med de store tiltag til senere. Derimod kan du bruge tid på at udtænke nye og kreative metoder til at få personer i tale, som du omgås til daglig. Det får du både held og succes med.

SKYTTEN

23. november-21. december

Din partner bruger en del tid på at få enten familien eller hjemmet i bedre stand. Du har indset nødvendigheden af, at nogle ting bør ændres, så de kan blive bedre. Det er klogt at give en hjælpende hånd med, for det kan være en større opgave, end man umiddelbart tror.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Det er en god idé, hvis du tjekker alle informationer en ekstra gang, inden du udtaler dig. Der er flere, der har mange gode råd til dig om, hvad du skal mene, gøre eller synes. Men det påvirker dig ikke længere i samme grad som tidligere. Du har andre planer.

Sponsoreret indhold