Ugens horoskop: Cecilie Hother fylder 42 år

Cecilie Hother fylder 42 år den 22. oktober.

Cecilie Hother fylder 42 år den 22. oktober.

(Foto: Lars H. Laursen)

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 21. oktober til og med tirsdag den 27. oktober.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Forståelse for nogle psykologiske sammenhænge er mulig. Vigtigt er det, at du taler med en person, der forstår at sige de rette ord, og som er meget jordnær. På den måde kan du bedre acceptere nogle ting. Du har det således bedst i rolige omgivelser. 

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Mikkel Hansen: Fylder 33 år den 22. oktober

Søren Fauli: Fylder 57 år den 24. oktober

Anni Fønsby: Fylder 48 år den 27. oktober

FISKENE

19. februar-20. marts

Du er energisk, og du kan bruge noget af krudtet på at få nogle af dine planer ført ud i livet. Familien kan sagtens give dig en hjælpende hånd til at udføre de ting, som du ikke selv synes, at du kan eller har lyst til at gøre. Det passer det dig fint, når andre hjælper til.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Der bliver gjort kur til dig, og du kan være i tvivl, om det er mere end kærlige følelser. På mange måder ligger det lige til højrebenet at indlede en relation, men se tiden an, og mærk efter, om der i virkeligheden mere er tale om et venskab.

TYREN

21. april-21. maj

Giv dig selv lov til at følge nogle impulsive tiltag. Familien og dens velbefindende optager dig, og der er heldigvis fine muligheder for at få sagt eller gjort noget sammen. Nyindretning af boligen kommer i centrum, og du sparer ikke på økonomien.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Udnyt muligheder til din egen fordel. Du har heldet med dig og kan få nogle unikke aha-oplevelser. Ophold på f.eks. et kursted kan gøre underværker for krop og sjæl. Hvis det ikke er en mulighed, så kan du lave din egen kur/diæt. Du har helt styr på dine behov.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Det pres, som du har været underlagt den senere tid, letter, og du kan lægge udfordringerne bag dig – for denne gang. Men hold en balance i forhold til andre mennesker. Det gælder også i privatlivet og dine allernærmeste relationer.

LØVEN

23. juli-23. august

Få afsluttet div. opgaver inden torsdag. Derefter skifter du fokus, og nu er det familien og dens trivsel, der ligger dig meget på sinde. En person i familien har brug for hjælp; men du er alligevel i tvivl, om du skal komme vedkommende i møde.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du er overbevist om, at du er på rette vej med dine opgaver. Men noget kommer på tværs og får dig på helt andre tanker. Måske må du starte helt forfra på dit projekt, men det giver dig nye muligheder, som, når du får flere kræfter, viser sig at være lige så givende.     

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Tingene falder ud til din fordel, og det giver dig ro i sjælen efter de seneste dages tvivl og usikkerhed. Hjælp og støtte fra familien glæder dig. Det giver dig en god fornemmelse, og du kan trygt hvile dig, så du kan komme til hægterne oven på den senere tids anstrengelser. 

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Det kører ikke helt, som du vil have det, men du bliver nødt til at rette ind, for du kan ikke omgå de gældende regler. Du gør ikke noget ulovligt, men lige i denne corona-tid bliver du underlagt nogle forhold, der bevirker, at du føler dig bundet.

SKYTTEN

23. november-21. december

På den ene side står stjernerne gunstigt, i forbindelse med at du laver frugtbare handler/forretninger. På den anden side er der også meget, der spænder ben. Hvis du formår at sno dig, kan du alligevel få en del succes med det, som du har gang i.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Udenlandsforhold kan komme i fokus. Måske får du en god kontakt i udlandet med vigtige informationer. Det kan også være, at du får forståelse for nogle spirituelle sammenhænge via en god rådgiver, så du kan kapere noget, der giver rigtig god mening for dig.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close