Ugens horoskop: Allan Olsen fylder 60 år

Af astrolog Cathrine Oppenheim
Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Horoskopet gælder fra onsdag den 18. februar til og med tirsdag den 24. februar.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
Der er god kontakt mellem dig og en anden i familien. Hvis du skal have opbakning, skal det være først på ugen. Vedkommende, der hjælper, er nemlig på vej videre til andre opgaver. Få sat struktur på nogle opgaver, eller nå de mål, som du har arbejdet på.
DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:
Carsten Knudsen: Fylder 61 år den 19. marts
Claus Elming: Fylder 51 år den 20. marts
Camilla Martin: Fylder 46 år den 23. marts
FISKENE
19. februar-20. marts
Du skal slå til, hvis nogen tilbyder deres hjælp. Du vil få stor glæde af personer, der er energiske, målrettede og stabile. Selv ser du forhindringer, men det kan jo være, at det ikke bliver slemt, når det kommer til stykket. Og så har du bekymret dig uden grund.
VÆDDEREN
21. marts-20. april
Du har en klar idé om, at hvis du skal ændre på noget, så er det nu. Det kan være svært med forandringer, hvis ikke du ved, i hvilken retning det skal være. Måske dukker større arbejdsopgaver op, eller du får mulighed for at udvide de arbejdsmæssige rammer.
TYREN
21. april-21. maj
Du gør dig mange tanker. Du vil gerne have en livsforståelse, der kan besvare de svære spørgsmål. Hvis du ændrer på dit tankesæt, så vil der opstå nogle helt nye sammenhænge, som du kan bruge til at forstå din tilværelse, og forstå, hvorfor du er, som du er.
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
Der kan være brug for fornyelse, eller at du skal være mere selvstændig i din måde at arbejde på. Har du behov for at gå dine egne veje, er tiden velegnet til at blive selvstændig eller få din egen forretning. Du har mange muligheder – valget er svært.
KREBSEN
22. juni-22. juli
Første del af ugen er velegnet til samarbejde. Der er nogle ting, du skal færdiggøre – det kan nås med hjælp. Fredag oplever du et energiskift, og du får flere kræfter til nye arbejdsopgaver. Du ved måske ikke, hvilken vej du skal, men det vil vise sig.
LØVEN
23. juli-23. august
Der er nogle hensyn at tage i forbindelse med én person, du arbejder med – men I er stort set enige, og det ser ud til at blive problemfrit. Du får mere energi og flere kræfter sidst på ugen. Det betyder, at du måske bliver bedre til at passe din fitnesstræning?
JOMFRUEN
24. august-23. september
Dine nærmeste har brug for dig – og det gælder også i kærlighedslivet. Du vil bruge en del kræfter på at ordne din partners ”liv”, for du er god til at strukturere tilværelsen – også for andre. Du får en god idé søndag, som skal afprøves med det samme.
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Und dig selv noget, der forsøder tilværelsen. Stjernerne fortæller, at det er et godt tidspunkt til at få ønsker eller drømme opfyldt. Dog er det vigtigt, at du forbliver realistisk! Et familiemedlem vil sørge for nogle helt praktiske og basale ting til weekenden.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Du vil gerne dele et budskab. Det er vigtigt, at du formår at forklare og forenkle det skrevne ord, så det ikke bliver for uforståeligt. Du kan have en tendens til at følge love og regler stringent, og det kan for nogen være provokerende.
SKYTTEN
23. november-21. december
Købelysten kan være stor. Derfor går du måske en stor bue uden om ting, der frister. Vælger du ikke at bruge penge på nye indkøb, så kan du finde noget, som kan bruges, og som du næsten havde glemt, at du havde. Og det giver dig lige så stor glæde og tilfredshed.
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Har du nogle ting, der skal være færdige i denne uge, så får du god hjælp til det. Vedkommende har lige præcis en fornemmelse for, hvordan du ønsker det. Du kan snart se fremad og sætte dig nogle nye mål. Men du kommer nok til at ændre kursen undervejs.