Uffe Holms vilde Vegas-bytur: Blev gift med en baron
LÆS OGSÅ: Uffe Holm mistede kørekort ved en fejl: Måtte vinke farvel til sin porsche
Hvad der sker i Vegas, bliver i Vegas.
Udtrykket er ikke til at tage fejl af, og det indikerer da også, at der fra tid til anden – eller måske bare hver dag – sker nogle helt vanvittige ting i den amerikanske by.
En god og vild bytur i Las Vegas har både Casper Christensen og Uffe Holm deltaget i.
Det fortæller de i Casper Christensens Podimo-podcast ”Casper 3080 Tikøb”.
For her afslører 47-årige Uffe Holm, som siden 2008 har været gift med Malene Kristensen, at han engang er blevet gift i Las Vegas, da han er på en tur med en masse venner.
- Jeg er jo en gang blevet gift med en mand i Vegas, fordi han var baron. Vi er så fulde, og jeg regner ud, at hvis vi bliver gift, så bliver jeg jo baronesse.
Uffe Holm tager til et af de få kapeller i Las Vegas, som vier homoseksuelle, med baronen og en fyr som hedder Adam, der er bodyguard, men vigtigst af alt er med som vidne.
Baronen, som han ikke nævner ved navn, havde et rengøringsfirma, men titlen som baron skulle altså være god nok.
For en sikkerhedsskyld sørger Uffe Holm for at lave en ægteskabspagt på en serviet, hvis det nu skulle gå helt galt.
- Men så står vi jo der, helt væk fordi vi har været i byen i 48 timer.
Manden som skulle vie Uffe og baronen siger, at de skal vise deres dåbsattester, hvilket de ikke har med.
I ”Casper 3080 Tikøb” siger Uffe Holm, at de ender med at tage tilbage til Wynn Hotel, hvor de i et high roll room nyder en bryllupsbrunch alle gutterne for at fejre den store begivenhed.