Kendte4. april 2020

Uffe Holm med sviner til osteglade danskere: I er snotdomme

Folk strømmede til fra nær og fjern, da pizzakæden Gorm’s delte gratis mozzarella ud. Og det har altså fået komiker Uffe Holm helt op i det røde felt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uffe-holm-02102018.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det var en kæmpe overskud af mozzarellaost, der lørdag eftermiddag fik danskerne til at valfarte til Herlev i Storkøbenhavn, hvor pizzakæden Gorm’s gladelig forærede massevis af mozzarellaost ud til danskerne – kvit og frit.

Men det var altså for meget for den 43-årige komiker Uffe Holm, der dog ikke selv var på jagt efter ost:

- Nu bliver jeg simpelthen så træt igen. Hvad fuck er det, der sker?, starter en tydeligt frustreret Uffe Holm sin video på Instagram

- Så fordi Gorm, pizza-Gorm, han har for meget mozzarellaost, så giver han 12.000 poser væk.

- Hvad sker der så? Så kommer alle de snotdumme osteglade danskere jo.

- Er der ost? Er der gratis ost? Kan vi godt få ost? Det er fucking ost, råber komikeren og fortsætter:

- Det er mozzarella. Det koster 16 kroner. Pis ned og køb noget selv!

Uffe Holms udbrud tager tydeligvis udgangspunkt i den verserende corona-situation, hvor myndighederne opfordrer folk til at holde god afstand for at minimere smittespredning af coronavirus.

Pizzakæden havde tydeligt markeret med skilte, at folk skulle holde to meters afstand til hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Uffe Holm er ikke den eneste, der mener, at danskerne er snotdumme. Flere Twitter-brugere har nemlig delt det samme billede på det sociale medie, der viser, at danskerne stod i kæmpekø for at få fingrende i den lækre ost.

Artiklen fortsætter under billedet …

Selvom billeder fra stedet viser, at folk forsøgte at holde afstand, så stod nogle måske alligevel lidt for tæt.

Og det er muligvis det, der har gjort den ellers glade komiker rasende på danskerne:

- Nu står der 12.000 idioter og smitter hinanden med corona. Nu må I kraftedeme fucking tage jer sammen.

Se Uffe Holms Instagram-video her:

Sponsoreret indhold