Udskød brylluppet: Nu er Patrick Schwarzenegger og Abby Champion gift

LÆS OGSÅ: Patrick Schwarzenegger forklarer udskudt bryllup
Så skete det endelig!
"The White Lotus"-skuespilleren Patrick Schwarzenegger og modellen Abby Champion er blevet gift.
Det skriver Daily Mail, som bringer billeder fra den store dag.
Parret sagde "ja" til hinanden lørdag ved en intim ceremoni ved den eksklusive golfklub Gozzer Ranch Country Club i staten Idaho.
Her bar Abby Champion en smuk cremefarvet kjole og et langt slør, mens Patrick Schwarzenegger var klædt i en lys smoking.
Bryllupsfesten fandt efterfølgende sted på en klippe med udsigt over Lake Coeur D'Alene. Blandt gæsterne var skuespillerens far, Arnold Schwarzenegger, og hans ekskone, Maria Shriver, Patricks søster Katherine og hendes mand, Chris Pratt.
Måtte udskyde brylluppet
Det var tilbage i 2023, at skuespilleren stillede det store spørgsmål og gik på knæ.
Kort efter forlovelsen valgte parret dog at udskyde brylluppet, da det blev besluttet, hvornår optagelserne til hitserien "The White Lotus" skulle finde sted.
- Jeg sagde "Abby, jeg ved, at vi rider på en bølge af glæde efter forlovelsen, og at vi skal giftes i år, men vi bliver nødt til at udskyde det. Jeg har "White Lotus", og jeg skal optage de næste syv måneder i Thailand, sagde Patrick Schwarzenegger.
Abby Champion havde heldigvis ikke noget imod, at brylluppet måtte vente. Hun er nemlig stor fan af hitserien.
Patrick Schwarzenegger og modellen Abby Champion har dannet par siden 2015.
Udover at være model er Abby Champion også skuespiller. Hun er bedst kendt for sin rolle i "Meet Me at the Jane: The Holiday 2019".