Kendte19. februar 2021

Udskældt radiovært Mads Aagaard har fået nyt job

Mads Aagaard har efter sin fyring fra P1 fået job radioproduktionsselskabet Rakkerpak
https://imgix.seoghoer.dk/20190226-195854-2-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Mads Aagaard Danielsen har nu fået job på radioproduktionsselskabet Rakkerpak.

Tidligere arbejdede han på Danmarks Radio som debatvært på P1, hvor han blandt andet havde programmet "Shitstorm".

Han måtte dog selv forlade kanalen, efter han endte i en seriøs shitstorm.

Det skriver Journalisten.

Det kom frem, at han flere gange havde haft upassende adfærd, hvor han både havde krænket og truet andre personer i mediebranchen.

Tor Arnbjørn, der er direktør på Rakkerpak, bekræfter ansættelsen.

- Men han skal ikke arbejde på nogen eksisterende projekter, siger han til fagbladet Journalisten.

Arnbjørn har ikke ville uddybe ansættelsen, da han har vinterferie.

Rakkerpak leverer indhold til både Radio Loud og R4dio. Derudover producerer de fagbladet Journalistens podcast "Budskab".

Vi skal ikke længere tilbage end oktober, da 12 kvinder og mænd i en længere artikel i Berlingske fik sagen til at rulle.

Sponsoreret indhold