Kendte16. maj 2022

Udlandet skriver om Sidney Lee

Dødsfaldet er blevet bemærket i Sverige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/279007036_730186148173661_86236728205146576_n_0.jpg

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Sidney Lee bliver i disse timer æret og mindet af store dele af den danske befolkning, efter at hans familie mandag aften fortalte til Ekstra Bladet, at Danmarks ubestridte realitykonge var afgået ved døden.

Det er dog ikke kun i Danmark at Sidney Lee har sat sit aftryk.

I Sverige har det store medie Aftonbladet skrevet om realitystjernens pludselige dødsfald.

De henviser til Ekstra Bladets artikel, hvor familien udover at bekræfte dødsfaldet, ikke vil fortælle mere.

– Vi er i stor sorg, fortalte de til Ekstra Bladet.

I en eller kort artikel, fortæller de om Sidney Lees karriere, hvor de også noterer, at Sidney Lee skulle have Danmarksrekorden i at deltage i flest realityprogrammer. Det står der på filmsitet Imdb.

Politiet har ingen kommentar

Ifølge Ekstra Bladet var politiet til stede, da Sidney Lee døde. Derfor er det naturligt, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal se på dødsfaldet.

Overfor SE og HØR bekræfter Københavns Politi også, at DUP mandag undersøger én sag i Københavns Politi.

De kan dog hverken kommentere på, hvad sagen, som DUP har fået, handler om, eller om den handler om et dødsfald.

Københavns Politi har ingen kommentar til den sag DUP’en har.

Sponsoreret indhold