Kendte6. november 2020

Udgår på grund af mulig corona-smitte: Nu bryder deltagerne tavsheden

To par udgår i aftenens udgave af "Vild med dans", fordi to af de professionelle dansere har været udsat for corona-smitte
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tidligere på formiddagen smed TV 2 noget af en bombe: To dansere, Silas Holst og Karina Frimodt, er blevet udsat for coronasmitte, og de kommer derfor ikke til at danse med deres partnere, henholdsvis Nukâka Coster-Waldau og Janus Bakrawi, i aftenens udgave af "Vild med dans".

Nu sætter de involverede parter så selv ord på hele situationen.

- Denne situation er ude af vores hænder, og sikkerhed kommer absolut først - så selvfølgelig skal vi passe rigtigt godt på hinanden og ikke være blandt folk, indtil vi har 100% vished om, at vi alle fire er coronafri, selvom vi selvfølgelig havde glædet os utrolig meget til at fyre den max af sammen med alle de andre i aften! Så det er selvfølgelig med et lille stik i hjertet, at jeg stiller danseskoene og paso doblen på pause, udtaler Nukâka Coster-Waldau via TV 2.

Hun tilføjer, at hun kommer til at bruge sin uventede fri-aften på at se til sine hunde og bilen, der er blevet forsømt under dansekonkurrencen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd-corona.jpg
 Foto: Hanne Juul

Disse par kommer ikke til at danse i aften. Foto: Hanne Juul

Silas Holst er - forståeligt nok - også ærgerlig over situationen:

- Verden er voldsom og uforudsigelig pt. Og selv om jeg har taget alle forholdsregler, er jeg nu alligevel endt i en situation, hvor jeg har været tæt på en covid-smittet på min arbejdsplads. Jeg har ingen symptomer og føler mig ikke sløj. Men selvfølgelig tager jeg det alvorligt og isolerer mig, som sundhedsmyndighederne foreskriver, for ikke at være en smitterisiko for andre. Mine test har indtil nu alle været negative og glæder mig til testen lørdag, der forhåbentlig også viser sig at være negativ, så jeg kan se mine børn igen, og så træningen med Nukâka kan fortsætte, lyder det fra Holst, som glæder sig til snart at kunne kramme sine børn igen.

Også Karina Frimodt lægger ikke skjul på sin skuffelse:

- Jeg er lige vågnet her fredag morgen. Normalt er jeg fyldt af spænding og nerver, men i dag er jeg virkelig bare trist indeni. Er så ked af vi ikke kan danse vores dans i aften, som vi har trænet på og glædet os til at vise seerne, og det bliver svært at sidde stille og se programmet på skærmen, når man egentlig stadig er med i programmet og mest af alt, har lyst til at danse rundt på det flotte dansegulv sammen med Janus, fortæller hun via TV 2 og roser den måde, TV 2 og produktionen har grebet hele situationen an.

Skuespilleren Janus Bakrawi giver også status fra sin selvisolation:

- Jeg er så ærgerlig over ikke at kunne danse vores dans i aften. Vi har virkelig knoklet og glædet os til endelig at vise den frem i aften. Men Jeg har forståelse for, at vi alle skal tage hensyn ift. til corona, så der ikke opstår mere smitte. Jeg mærker ingen symptomer og glæder mig nu bare til at få svar i weekenden, så vi forhåbentlig kan vende tilbage i "Vild med dans"-studiet på næste fredag.

Sponsoreret indhold