Kendte11. august 2022

Udelukker alkohol: Anne Heche påvirket af kokain, da hun kørte galt

Ellen DeGeneres’ ekskærestes tilstand beskrives som ”forfærdelig"
Anne Heche er indlagt på hospitalet med alvorlige kvæstelser. 
Anne Heche er indlagt på hospitalet med alvorlige kvæstelser.
 Foto: MEGA

Hun var formentlig under påvirkning af både kokain og det smertestillende stof Fentanyl, da hun kørte galt og blev sendt i koma.

53-årige Anne Heches tilstand beskrives stadig – mindre end en uge efter ulykken – som enormt kritisk.

Politiet i Los Angeles fortæller torsdag ifølge TMZ, at skuespillerindens blodprøver har kastet et resultat af sig, og at vi nu er tættere på at finde ud af, præcis hvad der gik forud for den voldsomme bilulykke.

Selvom sporerne af Fentanyl kan findes i Heches blod, så mener myndighederne, at der er en mulighed for, at det stammer fra den behandling, som Anne Heche har modtaget, efter hun er blevet bragt til hospitalet.

Af samme grund skal der nu foretages nogle flere prøver.

Dog står det klart, at den indlagte stjerne været under påvirkning af kokain.

Huset, som Anne Heche torpederede med over 100 kilometer i timen tog skade, og det samme gjorde personen inde i huset. Derfor bliver ulykken nu undersøgt som en forbrydelse. 
Huset, som Anne Heche torpederede med over 100 kilometer i timen tog skade, og det samme gjorde personen inde i huset. Derfor bliver ulykken nu undersøgt som en forbrydelse.
 Foto: MEGA

Dog har undersøgelserne tilsyneladende kastet en anden konklusion af sig.

Skuespilleren, der i 90’erne dannede par med talkshowdronningen Ellen DeGeneres, var ikke påvirket af alkohol i øjeblikket, hvor den uhyggelige ulykke indtræffer.

Det var ellers klart en af politiets teorier, da man gik i gang med at undersøge hændelsen som netop spritkørsel. Desuden har flere bemærket på det sidste billede af hende inden ulykken, at Anne Heche tilsyneladende havde en flakse alkohol lige ved hånden.

Men det viser sig altså nu, at hun var påvirket af kokain – og muligvis opioider – op til og under ulykken.

Anne Heche havde kokain i blodet, da hun torpederede et hus i sin Mini Cooper
Anne Heche havde kokain i blodet, da hun torpederede et hus i sin Mini Cooper
 Foto: Ritzau Scanpix

Politiet har før ment, at Anne Heche var påvirket af enten alkohol eller stoffer, fordi hun var både uberegnelig og hensynsløs i sin kørsel, der sendte hendes Mini Cooper ind i både en garage og en parkeret bil, før hun bragede ind i huset. Ulykken skete fredag lokal tid.

I øjeblikket er Anne Heches tilstand ikke blevet bedre, og hun ligger stadig i koma på hospitalet.

Sponsoreret indhold