Annonce
Kendte29. nov. 2023

Uartigheder i kirken: Katolsk præst fyret efter premieren på "Feather"-musikvideo fra Sabrina Carpenter

Den amerikanske popstjerne fik optaget en musikvideo, der er så fræk, at en præst nu har mistet sit job
Sabrina Carpenters nye musikvideo har skabt røre.
Sabrina Carpenters nye musikvideo har skabt røre.
 Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Nyt kendispar: Shawn Mendes spottet med sangerinden Sabrina Carpenter

Det er ikke kun Madonna, der kan skabe røre i katolske kredse.

Senest har det 24-årige stjerneskud af en popstjerne, Sabrina Carpenter, også formået at sætte gang i debatten med sine visuelle kreationer.

Det sker, efter Carpenter i oktober havde premiere på musikvideoen til sin nyeste single, "Feather", og i den forbindelse er der altså flere, der mener, at der er leget lidt for meget med de religiøse symboler.

Ifølge New York Times har den katolske biskop i Brooklyn fordømt popoptagelserne, som er foregået både indenfor og udenfor Blessed Virgin Mary-kirken i Williamsburg

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-29/15412224.png
 Foto: YouTube/sabrinacarpenter

En af kirkens præster har desuden mistet sit job, efter videoens premiere.

- Menigheden fulgte ikke bispedømmets politik vedrørende filmning på kirkeejendom, hvilket inkluderer en gennemgang af scenerne og manuskriptet, lyder det i en udtalelse via Catholic News Agency.

Den nu afskediget præst har efterfølgende undskyldt for sin uopmærksomhed på Facebook, hvor han har delt et længere skriv, hvor han beklager.

Annonce

Han forklarer blandt andet, at han i sin søgning på Sabrina Carpenter ikke var faldet over noget "tvivlsomt", så han valgte at godkende optagelserne "i et forsøg på at styrke båndene mellem de unge kreative kunstnere, som udgør en stor del af fællesskabet".

Han forklarer også, at den endelige version af videoen "ikke var, hvad der oprindeligt blev præsenteret for mig".

Kirken i Brooklyn meddeler, at der i de kommende uger skal laves en grundig undersøgelse af den fremtidige godkendelsesproces.

I mellemtiden kan vi andre nyde godt af det, der blev filmet til den endelig musikvideo.

Se Sabrina Carpenters video her:

Annonce

Sponsoreret indhold