Kendte25. april 2020

TV2-vært Mette Helena tager kampen op mod kiloene

For ”Nybyggerne”-værten er coronatiden blevet en oplagt mulighed for at komme af med de ekstra kilo på sidebenene, så hun kan passe en helt bestemt dragt. For hende er det vigtigt at coronakilo bliver noget andet end en vægtøgning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180309_han5612.jpg
 Foto: Aller Meida DK

Det kommer vist ikke bag på nogen, at mange af os kan skrive under på, coronatiden har haft en helt særligt effekt på tallene på badevægten.

Det kan jo både være positivt og negativt, men for ”Nybyggerne”-værten Mette Helena, så var det meget vigtigt, at coronakiloene blev noget andet end en vægtøgning.

Derfor besluttede hun hurtigt, at hjemmetiden skulle bruges på meget andet end blot sofahygge og hjemmebagte godter.

Og der er faktisk en helt særlig grund til, at det blev nu, kampen mod kiloene skulle tages op.

- Jeg havde købt en gul dragt, jeg fik hjem, men jeg kunne overhovedet ikke passe den. Jeg havde undervurderet, hvordan det stod til, og jeg var rigtig ærgerlig over, at jeg ikke kunne passe den, siger TV2-værten til Ekstra Bladet, der også på sin Instagramprofil viser, hvordan det står til.

For at komme de ekstra kilo til livs, så har tv-værten besluttet at gemme slikket væk og finde en personlig træner.

- Jeg har tabt et kilo om ugen, så jeg er oppe på at have tabt seks kilo, og vi er snart fem uger inde i programmet, fortæller hun om sin succes med ny kost og træning.

Og TV-kendissens fremskridt er hun ikke bleg for at dele med sine mere end 69.000 følgere på det sociale medie Instagram.

Her deler hun både billeder af badevægten og kampen om at klemme sig ned i den gule dragt, og overfor Ekstra Bladet fortæller hun, at hun kun er fem kilo fra målet.

Sponsoreret indhold