Kendte12. juni 2025

Tv-værten og skuespillerinden Ananda Lewis er død

Den tidligere MTV-vært er gået bort efter en lang kamp mod brystkræft
Actress Ananda Lewis poses on the press line at the "Moto 9" party at The Lot studios in West Hollywood, Calif. on Thursday, Nov. 8, 2007. (AP Photo/Dan Steinberg)
Ananda Lewis er død.
 Foto: Dan Steinberg/AP/Ritzau Scanpix

Den tidligere MTV-vært Ananda Lewis er død.

Skuespillerinden, der for alvor var kendt tilbage i 90'erne, blev kun 52 år gammel.

Hun døde efter en seks år lang kamp mod brystkræft.

Det skriver TMZ, der citerer et opslag fra Ananda Lewis' søster, Lakshmi, på sociale medier.

- Hun er fri og tilbage i Guds arme, skriver søsteren onsdag.

- Lad hendes sjæl hvile, skriver hun videre.

Ifølge søsteren gik Ananda Lewis bort onsdag klokken 11.35 lokal tid i Los Angeles, hvor hun var indlagt på et hospice.

Ananda Lewis afslørede sin kræftdiagnose for offentligheden tilbage i oktober 2020.

Hun efterlader sig en søn på 14 år.

Sponsoreret indhold