Kendte 11. juli (opd. 12. juli)

Tv-værten Graham Norton er blevet gift: Holder manden skjult

Den irske kendis har netop sagt ja til sin hemmelige partner ved et kæmpe bryllup
Graham Norton er blevet gift i hemmelighed med en mand, som ingen kender navnet på

Graham Norton taler meget nødigt om sit privatliv, men får gerne andre til at krænge sjælen ud foran et rullende kamera.

Foto: MEGA

Han er blevet en af Storbritanniens rigeste tv-værter på at få andre til at fortælle indgående om deres privatliv.

Men når det gælder hans eget, er 59-årige Graham Norton berygtet for at gå langt for at skjule selv små detaljer om det.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det i weekenden lykkedes ham at blive gift foran 120 gæster, uden at de britiske medier i dag ved, hvem han sagde ja til.

Graham Norton er blevet gift i hemmelighed med en mand, som ingen kender navnet på

Med en formue på den rigtige side af 200 millioner kroner mangler tv-værten ingenting. Nu kan han også dele den med sin mand, som offentligheden ikke kender navnet på.

Foto: MEGA

Derimod skriver blandt andet irske Independent, at brylluppet skete på luksushotellet "Bantry House & Garden" i Cork tæt på det område i Irland, som Norton er opvokset i.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De mange private gæster kunne udover 4-stjernet mad og service nyde livemusik med den verdensberømte sangerinde Lulu, ligesom Panti Bliss, der er dragqueen, var hyret ind som DJ.

Festen var så god, at den angiveligt fortsatte dagen efter i Nortons store feriehjem tæt på luksushotellet. Til hverdag bor han i London, hvor han både laver tv- og radioprogrammer, som millioner af briter følger med i.

Sponsoreret indhold