Kendte29. december 2023

Tv-værten Carol Kirkwood hemmeligt gift: Se billederne her

Carol Kirkwood mener ikke selv, at brylluppet var hemmeligt, men derimod bare ”privat”. Men størstedelen blev noget overrasket, da hun fredag meldte ud, at hun var blevet gift
Den 27. december blev Carol Kirkwood og Steve Randall hemmeligt - i hvert fald for offentligheden - gift. Det afslører hun nu på de sociale medier.
Den 27. december blev Carol Kirkwood og Steve Randall hemmeligt - i hvert fald for offentligheden - gift. Det afslører hun nu på de sociale medier.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Dansk kendis afslører: Er flyttet sammen med kæresten

De har været forlovet siden 2022, men hvornår brylluppet ville finde sted, har Carol Kirkwood, 61, og Steve Randall, 48, ikke nævnt et ord om.

Men i dagene mellem jul og nytår har tv-værten og Steve altså fundet tid i kalenderen til at sige ”ja” til hinanden.

Det afslører Carol Kirkwood på de sociale medier.

- 27.12.23, skriver hun efterfulgt af to hjerter.

På Instagram har hun også delt tre billeder fra den smukke dag.

På X, hvor BBC vejrværten har en særdeles stor følgerskare, har hun sat et par ord på den store dag, som mange var overraskede over, fandt sted den 27. december.

Selv kalder hun dog ikke begivenheden for et ”hemmeligt bryllup”, selvom det ellers lige netop har været det, som alle andre betegner det som.

- Mange tak for alle jeres dejlige beskeder. Vi havde den mest perfekte dag. Det var et lille bryllup, men så romantisk og intimt. En dag som vi aldrig vil glemme.

- Det var ikke et ”hemmeligt” bryllup, men bare et privat et.

Men når selv kollegerne måtte sige, at Carol Kirkwood ikke var på arbejde, fordi hun tog en ”velfortjent fredag”, er det svært at bilde folk ind, at der ikke var bare en spor af hemmelighed over brylluppet.

Da Carol Kirkwood og Steve Randall blev forlovet i 2022, afslørede tv-værten det også live på BBC Breakfast.

Dengang fortalte hun, at parret var på en picnicdate, og at hun absolut ingen idé havde om, at Steve Randall ville gå på knæ og stille det store spørgsmål.

Carol Kirkwood blev en del af BBC i 1998 og er tidligere blevet kåret som den bedste vejrvært hele ni gange.

Og så var hun også med i ”Strictly Come Dancing” i 2015, hvor hun dog ikke klarede det lige så godt, som når hun fortæller om vejrudsigten – det endte nemlig med en 10. plads.

Sponsoreret indhold