Tv-værten Angelynn Mock sigtet for drab på sin egen mor

En tidligere tv-vært er blevet anholdt og sigtet for drabet på sin egen mor.
Den 47-årige journalist ved navn Angelynn Mock skal have stukket sin 80 år gamle mor ihjel i hendes seng.
Det skriver Daily Mail og TMZ.
Ifølge medierne arbejdede Angelynn Mock som tv-vært på en lokalstation for Fox 2 News for ti år siden.
Hun blev anholdt fredag, da hendes mor blev fundet med adskillige knivstik i sin seng.

Moderen ved navn Anita Avers blev efterfølgende erklæret død på hospitalet.
Ifølge Witchita Police Department modtog de et nødopkald fredag morgen.
Da de ankom til stedet, fandt de Angelynn Mock smurt ind i blod ude foran huset, mens hendes mor lå døende indenfor.
En nabo fortæller, at hun og hendes kæreste stødte ind i den tidligere nyhedsvært overdænget af blod.
Angelynn Mock bad parret om hjælp, og de lånte hende derfor en telefon, som hun stak af med.
Kort efter ankom politiet.
Den tidligere nyhedsvært sidder nu bag tremmer, men kan løslades mod en kaution på en million dollars.