Kendte20. februar 2023

TV-vært Dan Walker smurt ind i blod efter voldsom ulykke

- Jeg er lykkelig for at være i live, fortæller den tidligere ”BBC Breakfast”-vært, der er deler grumme billeder fra ambulancen
Sådan ser Dan Walker ud - når han altså ikke lige er blevet ramt af en bil på vej til arbejde 
Sådan ser Dan Walker ud - når han altså ikke lige er blevet ramt af en bil på vej til arbejde
 Foto: Ritzau Scanpix

Dan Walker – der i Storbritannien er kendt for at lede slagets gang på det populære morgenformat ”BBC Breakfast” - fik for nyligt pludselig cykelturen på job afbrudt af et voldsomt og skræmmende sammenstød med en bil.

Det skriver han på sine sociale medier, hvor han også deler billeder fra sin tur i ambulancen sammen med det hjælpsomme redningspersonale.

– Var ude for lidt af en ulykke her til morgen, skriver han på Instagram, før han uddyber:

– Jeg er lykkelig for at være i live, efter en bil ramte min cykel.

Radio- og TV-værten ses tydeligt blodig efter den dramatiske kollision i morgentrafikken, men har dog stadig tilsyneladende overskud til at smile på sine selfies.

– Ansigtet er noget rod, men jeg tror ikke, jeg har brækket noget, skriver han, før han takker de to ambulancefolk og andre forbipasserende, der hastede ham til undsætning.

Det strømmer ind med ønsker om snarlig bedring til den britiske TV-vært.

– Hold da op, det ser smertefuldt ud, skriver en af hans 277.000 følgere.

Selvom han lige er blevet ramt af en bil, så har TV-værten Dan Walker stadig let ved smil 
Selvom han lige er blevet ramt af en bil, så har TV-værten Dan Walker stadig let ved smil
 Foto: Dan Walker, Instagram

Dan Walker kan ånde lettet op over, at han ikke længere lever direkte af sit ansigt – som morgenfrisk vært på BBC.

Den 45-årige tidligere sportsjournalist forlod programmet ”BBC Breakfast” efter seks år som fast anker tilbage i april 2022.

I dag er det mest på radio, Walker præsenterer nyheder, ligesom han desuden er blevet forfatter.

Sponsoreret indhold