Kendte2. august 2023

Tv-stjernen Treat Williams døde i ulykke: Nu er mand sigtet i sagen

"Everwood"-skuespilleren blev kørt ned af en bil tilbage i juni, da han var ude og køre på sin motorcykel
Photo by: NDZ/STAR MAX/IPx 2023 12/12/18 Treat Williams attends "Second Act" World Premiere at Regal Union Square Theatre, Stadium 14 on December 12, 2018 in New York City.
Manden, der var skyld i skuespilleren Treat Williams' død, er nu blevet sigtet for hensynsløs kørsel.
 Foto: Ritzau Scanpix

Treat Williams blev tilbage i juni fløjet akut på hospitalet med alvorlige kvæstelser og et voldsomt blodtab efter en færdselsulykke.

Der var dog ikke noget, lægerne kunne gøre, og tv-stjernen blev erklæret død ved ankomst, men nu er der nyt i sagen.

Nu er manden, der forårsagede ulykken, nemlig blevet sigtet i sagen.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie hedder den pågældende mand Ryan M. Koss, og han er blevet sigtet for hensynsløs kørsel.

Ulykken fandt sted 12. juni, da Treat Williams var ude og køre på sin motorcykel.

Her skal Ryan M. Koss have overset "Everwood"-skuespilleren og kørt direkte ind foran ham, således at et sammenstød var uundgåeligt.

Høringen i sagen vil finde sted 25. september. Det er uvist, hvordan Ryan M. Koss forholder sig til sigtelsen.

Vidner til ulykken fortalte tilbage i juni detaljer om det voldsomme sammenstød, der skete, da Treat Williams forsøgte at dreje til venstre for at parkere sin motorcykel.

De fortalte, at skuespilleren var iført en hjelm, og at han var ved bevidsthed efter sammenstødet, selvom han fløj flere meter af sin motorcykel.

- Han var klar i hovedet og besvarede spørgsmål, fortalte et vidne for eksempel.

Treat Williams karriere på det store lærred begyndte tilbage i 1976, da han fik sin debut i filmen "Deadly Hero".

Han medvirkede siden da i mere end 120 film, deriblandt en række Steven Spielberg-film såsom "1941", "Chesapeake Shore" og "Blue Bloods".

Derudover har han spillet med i en række tv-serier såsom "Everwood".

Sponsoreret indhold