Tv-stjernen Terrell Carter afslører dyster familiehemmelighed: Mor fødte ham som 11-årig efter voldtægt
!['Empire' and 'Star' Premiere Celebration. 23 Sep 2017 Pictured: Terrell Carter. Photo credit: Steven Bergman/AFF-USA.COM / MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA88407_052.jpg) [Photo via Mega Agency]](https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-16/MEGA88407_052.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&fp-x=0.48&fp-y=0.11)
Terrell Carter har afsløret en uhyggelig og hjerteskærende familiehemmelighed.
Netflix-stjernen fortæller således i et nyt interview, hvordan hans intellektuelt udfordrede mor som 11-årige blev voldtaget af et 26 år gammel familiemedlem, hvilket udmøntede sig i en graviditet.
Først da moderen var højgravid med Terrell Carter og tæt på at skulle føde, opdagede familien graviditeten, og de var derfor nødsaget til at lade hende fuldføre den.
Det er i podcasten The QL Show, at Terrell Carter fortæller om sin families dystre fortid.
Her siger skuespilleren, der blandt andet er kendt fra serieren "Empire" og "Beauty In Black", at hans mor var så udfordret intellektuelt, at hun havde en "mental kapacitet svarende til en tredjeklasse-elev".
Ifølge stjernen kunne moderen dårligt snakke, da hun blev voldtaget.
- Min mor var 11 år gammel og havde en forventet levealder på 15 år, og jeg var bare det her problembarn, som var hele familiens hemmelighed, siger Terrell Carter og fortsætter:
- Jeg voksede op under en sky af hemmeligheder, fordi min far ikke vil have, at nogen skulle vide noget.
Skuespilleren siger videre, at hans mor fik amputeret sit ene ben, da hun blev født, og at familien slet ikke troede, hun kunne blive gravid, fordi hendes organer ikke var fuldt udviklet.
Han kalder videre sin familie for "de værste af de værste" og fortæller, at han nu åbner op om fortiden, fordi han - i modsætning til sin mor - har en stemme.
Førhen har han ellers været flov over det.
- Det her var en historie, jeg ikke ville have, nogen fik at vide. Hvem har lyst til at fortælle folk, at deres mor blev voldtaget, og at du er et barn af incest?
Både Terrell Carters mor og far er i dag gået bort.