Kendte8. august 2022

TV-stjernen Sam Gannon død i en alder af 31

Den britiske skuespillers familie er i chok og sorg over det pludselige dødsfald
Sam Gannon er død - han blev kun 31 år
Sam Gannon er død - han blev kun 31 år
 Foto: Twitter, WhatsOnStage

Den britiske tv-skuespiller, kendt fra blandt andet serien ”Emmerdale”, Sam Gannon, er pludselig død under en tur til USA, hvor han skulle besøge familie.

Det skriver BBC.com.

Skuespilleren var i Californien for at besøge nogle slægtninge, da han mistede livet i en alder af 31 år.

Gannon er kendt for flere tv-roller i Storbritannien, herunder som Kev i familiesoapen ”Emmerdale”.

For at få hans jordiske rester tilbage til hjembyen Selby i North Yorkshire, har familien startet en indsamling.

– Man forventer jo ikke denne slags. Især ikke at det sker for en ung mand i en alder af 31, som havde den bedste tid, fortæller hans mor, Angela Gannon, som talte med sin søn for sidste gang nogensinde i mandags.

Sam Gannons dødsfald har rystet hele familien og ”efterladt dem i komplet chok”.

Dødsårsagen er stadig ukendt, men skuespilleren havde en hjertesygdom, som ifølge hans mor de seneste måneder har ”vist sig grimme ansigt”.

En obduktion vil forhåbentlig slå årsagen bag hans pludselige død helt fast. I mellemtiden takker familien for støtten:

– Det har været fantastisk at se, hvor mange der har elsket ham, og som støtter os, lyder det fra hans partner gennem fem og et halvt år, Zoe Hakin, som bliver varm om hjertet over indsamlingen af midler, så Sam kan komme hjem til familien.

– Det trøster os i vores livs sværeste tid, siger hun.

Hun kalder sin nu afdøde kæreste for ”den bedste del af livet”, og fortsætter:

– Han var så levende og sjov. Alle der var så heldige at møde ham, vil erklære sig enige.

Sam Gannon medvirkede også i tv-serien ”Tales of Bacon” og filmen ”Babes with Blades”.

Sponsoreret indhold