Tv-stjernen Peter Everett anholdt: Beskyldt for at pille på 16-årig

Tv-værten Peter Everett er blevet anholdt og sigtet for at have forulempet en 16-årig dreng.
Den 66-årige australske kendis skal have rørt ved teenageren mod dennes vilje, da han befandt sig i tv-værtens hjem i weekenden.
Det skriver News.com.au.
Ifølge mediet fandt episoden sted fredag, mens Peter Everett blev anholdt dagen efter om lørdagen.
Tv-værten tilbragte en nat bag tremmer, før han blev løsladt med en sigtelse i baglommen.
Han nægter sig selv skyldig i anklagerne.
Peter Everett skal for retten den 3. september.
Tv-værten har ikke ønsket at kommentere den alvorlige sag.
Han blev et kendt ansigt i Australien tilbage i 1998, da han medvirkede som designer i tv-programmet "Changing Rooms".
Han blev siden ansat som vært på madprogrammet "Ready Steady Cook" på Channel 10.
Her blev han dog fyret fra i 2011, og siden da har han kæmpet med at finde et nyt job i tv-branchen.
Sidst, Peter Everett var på skærmen, var i 2013, da han medvirkede i programmet "The Celebrity Apprentice".
Han udtalte i 2022, at han var begyndt at sælge ud af sine ting for at kunne betale sine regninger.
- Det har ikke været en nem tid, sagde han dengang.