Tv-stjernen Haley Pullos sigtet efter vanvidsulykke

Den amerikanske tv-stjerne Haley Pullos er blevet sigtet i en alvorlig sag.
"General Hospital"-skuespillerinden blev tilbage i april anholdt i forbindelse med en ulykke, hvor hun påvirket af alkohol kørte i den modsatte retning på motorvejen i Los Angeles.
Her kørte hun frontalt ind i en anden bil, og det var et vaskeægte mirakel, at ingen mistede livet.
Haley Pullos blev anholdt på stedet dengang, men det er først nu, at sigtelsen er faldet.
Skuespillerinden er - ifølge TMZ - blevet sigtet for at have kørt påvirket, gjort skade på et andet menneske og for at have stukket af fra en ulykke.

Sidstnævnte skyldes, at Haley Pullos lige før den voldsomme frontalulykke også var involveret i et andet uheld, hvor hun blot kørte videre efterfølgende.
Ved frontalulykken kørte skuespillerinden knap 100 kilometer i timen, da hun ramte den anden bil og sendte føreren på hospitalet i kritisk tilstand.
Betjente fandt - ifølge politirapporten - tomme tequilaflasker på gulvet i bilen, ligesom Hailey Pullos angiveligt var tydeligt påvirket.
Skuespillerinden nægter sig skyldig i alle sigtelserne og skal møde op til høring i sagen i næste måned.
Hun er derudover blevet sagsøgt af føreren af den anden bil.