Kendte5. maj 2022

Tv-stjerne lam efter vanvittigt stunt

Den berømte vovehals sidder nu i kørestol og får aldrig førligheden tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/unavngivet_9.jpg
 Foto: Instagram

En ødelagt nyre, to brækkede skulderblade, to styks komplet smadrede ben samt 3. grads forbrændinger og en brækket rygrad.

Disse skader plus det løse har medført, at den berømte tv-vovehals Jonathan Goodwin nu er blev lam i kroppen og aldrig får førligheden tilbage.

Det skriver Page Six, ligesom Jonathan Goodwin selv har bekræftet nyheden i et opslag på sociale medier.

Jonathan Goodwin har medvirket i en lang række tv-programmer, hvor han har udført vilde og vanvittige stunts.

Han har blandt andet medvirket i "Britain's God Talent", "The Jonathan Ross Show" og "Balls of Steel".

Det var dog under forberedelserne til "America's God Talent: Extreme" tilbage i oktober, at det gik helt, helt galt for tv-vovehalsen.

Her var han yderst tæt på at dø, da han forsøgte at bryde sig fri af en spændetrøje i ni meters højde.

Under stuntet hang han på hovedet og havde en bil på hver side, men da bilerne - som en del af stuntet - sprang i luften, blev han mast mellem dem og faldt med hovedet først ned i jorden.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Hans skader var så alvorlige, at han var døden nær, og da han senere blev opereret for sine skader, var han ved at gå bort igen.

Heldvigvis overlevede han det ekstreme styrt, men han blev altså lam fra taljen og ned, og han vil ifølge lægerne aldrig få førligheden tilbage.

- Meget har ændret sig de sidste seks måneder, men kærligheden er konstant, og jeg er meget, meget elsket, skriver vovehalsen i et opslag på Instagram, hvor han sidder i kørestol.

Trods de triste omstændigheder har han dog overskud til at joke om situationen:

- Jeg ser frem til de næste kapitler i mit liv, og jeg ser frem til at være en rulle(!)model.

Sponsoreret indhold