Tv-lægen Tijion Esho var sammen med klient: Sex for Botox

Han er kendt som tv-læge i talkshowet ”This Morning”.
Men nu er Tijion Esho i modvind i medierne, efter han er blevet anklaget for at have tilbudt lægelige behandlinger for samleje.
De mødtes angiveligt første gang på en såkaldt gentlemen´s club.
Senere besøgte kvinden, der blandt andet tilbyder seksuelle ydelser på Onlyfans, ham på en af hans klinikker, hvor hun skulle have foretaget en læbeoperation.
Efter en aftale i 2019 fulgte hun ham på sociale medier, og tv-lægen kommenterede på hendes opslag med stærkt, seksuelt indhold.
Det så hun som om, at han ønskede at være kunde hos hende – med behandlinger som betaling.
Det skriver flere britiske medier heriblandt Daily Mail.
I retten fortæller kvinden, som er anonym, at han godt var klar over, at han agerede imod reglerne.
– Jeg bryder lægekodekset, og jeg vil være en død man, skulle han have fortalt i en besked.
Alligevel havde Esho, der er far til to, samleje med patienten, og hun fortæller, at han fortalte hende, at han ville give hende Botox som bytte for den seksuelle ydelse.
Det skete på hans klinik i den engelske by Newcastle.
Den anklage nægter Dr. Tijion Esho.
Han erkender fire ud af ti anklager – herunder et upassende følelsesmæssigt forhold til hende fra 2019 til 2022.
Retssagen fortsætter den kommende til, og den ventes at tage 15 dage.