Kendte 28. september 2021

Tv-læge Charlotte Bøving i voldsomt uheld: - Jeg skreg af smerte

Heldigvis har Charlotte Bøving sin nybagte hustru Christina ved sin side, mens hun kommer sig over skaden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvad der ellers havde været en hyggelig lørdag aften hjemme hos tv-lægen Charlotte Bøving og hendes hustru, Christina Bøving, endte i et grimt uheld.

Efter ægteparret havde spist middag i haven, hørte Charlotte Bøving pludselig en lyd fra gårdspladsen.

På gårdspladsen har parret for nylig sat et gærde op til deres to små hundehvalpe. Men da tv-lægen ville krydse gærdet, gik det helt galt.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Claus Fisker)

Foto: Claus Fisker

Da Charlotte Bøving tog et skridt over gærdet var der mod hendes forventning 30 centimeter ned på den anden side. 

- Jeg røg bare ned og vred min fod totalt om. Jeg lå og skreg af smerte, siger Charlotte Bøving til SE og HØR.

- Anklen var voldsomt hævet. I løbet af tre-fire sekunder var der bare et hønseæg på den ene side, siger hun.

Skadestuen havde den aften 5-6 timers ventetid, så Charlotte Bøving valgte at blive i sin seng indtil dagen efter, hvor hun blev røntgenfotograferet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Privat

- Der er heldigvis kun tegn på ledbåndsskader. Fred være med det. Det skal jeg nok få trænet op igen. Det er værre, hvis der lige var noget brækket. Så ville det ikke være til at gå på, fortæller hun.

Skaden gør dog, at Charlotte Bøving ikke har kunnet passe sin lægeklinik de sidste par dage.

- Så nu er jeg bare lige her hjemme indtil den er afhævet og jeg har det lidt bedre. Men jeg regner med at være på arbejde igen sidst på ugen, siger hun.

Et magisk bryllup

Heldigvis har Charlotte Bøving sin nybagte hustru, Christina Bøving, ved sin side til at passe hende.

Parret blev endelig gift 7. august, efter brylluppet er blevet udskudt af flere omgange.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Dan Mariegaard

- Vi har jo levet som ægtepar i nærmest to år. Men dét at cementere kærligheden for alle andre - og frem for alt os selv - er bare fantastisk, siger Charlotte Bøving.

- Det var et magisk bryllup, siger hun.

Specielt én gave gjorde særligt indtryk på tv-lægen. 

Mellem forret og hovedret rejste den tidligere Melodi Grand Prix-vinder Gry Johansen sig og sang for selskabet.

- Jeg siger dig, at hele salen boblede. Alle var oppe og danse allerede efter forretten. Så kan man ikke bed om mere, vel?

- Det var lige det bryllup, vi havde drømt om, siger Charlotte Bøving.

Sponsoreret indhold