Kendte6. marts 2022

TV-kok i sorg: Claus Holm var for skrøbelig til at være på skærmen

Go’ morgen Danmarks Claus Holm var atter i tv-køkkenet for første gang i næsten syv måneder i forårets første weekend
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/claus_holm_1_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Det har gjort ondt helt ind i hjertet.

Sådan forklarede kokken Claus Holm sit fravær fra "Go’ morgen Danmark" lørdag, da han igen var at finde i køkkenet.

Her startede værterne Michèle Bellaiche og Sten Langeberg med at gå op i køkkenet, og byde deres kollega velkommen tilbage, efter at han ikke har været en del af programmet i næsten syv måneder.

Grunden til den lange periode uden Holm i køkkenet er dog af den mere triste karakter.

Tv-kokken fortalte, at han i en længere periode ikke har følt sig tryg, som han plejer.

- Først får Anne (hans kone, red.) en knude i brystet. Heldigvis godartet.

- Så dør min svigermor. Og så dør min hund. Og så blev tingene sgu for voldsomt, sagde Claus Holm

Hadbeskeder blev for meget

Den hårde periode betød, at de beskeder han modtog, når han var på skærmen, fik bæret til at flyde over. Derfor var han nødt til at trække sig fra tv-produktionen.

Kokken giver selv eksempler på, hvad han for eksempel har modtaget af hadbeskeder.

- Ja, det kan være sådan noget med ”Du er en fucking klovn og selvglad.”

- Og jeg er en skrøbelig sjæl i forvejen. Det sted som var allermest trygt herinde, det blev bare et farligt sted at være. Så tænkte jeg, at det er sgu lettere at blive lidt væk.

Af samme årsag brugte kollega Michèle Bellaiche øjeblikket til at minde folk bag skærmen om, at tale pænt på de sociale medier.

- Hvis du ikke har noget pænt at sige, så skal du måske bare lade være, lød det fra tv-værten.

- Det her er min familie

I slutningen af programmet, røg fokus igen røg op i køkkenet.

Her kunne en tilfreds Claus Holm fortælle, at det havde været umanerligt godt at være tilbage i studiet i Tivoli.

- Det har været den fedeste oplevelse. Jeg har haft en hel zoologisk have nede i maven. Men folk har været søde og glade. Det er helt vanvittigt fedt at komme tilbage.

- Det her er stedet, hvor jeg altid har været tryg. Jeg har altid skulle hjem til Go’ morgen Danmark. Det her er min familie, sagde Holm.

Sponsoreret indhold